Aarhus Universitet søger institutleder ved det nye Institut for Byggeri og Bygningsdesign med tiltrædelse 1. marts 2021

Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet søger en visionær og samlende institutleder, der kan stå i spidsen for et nydannet institut. Du skal bidrage til at skabe en tydelig profil for AU’s ingeniørområde, der afspejler fakultetets strategiske fokus på samarbejde, entreprenørskab, grøn omstilling og digitalisering.

For at skabe en stærkere ingeniørprofil og stærke faglige enheder, opretter Faculty of Technical Sciences pr. 1. januar 2021 fire nye ingeniørinstitutter, der erstatter Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Ingeniørvidenskab. For at sikre fuld implementering af Aarhus Universitets strategi på ingeniørområdet skal de fire nye institutter sikre styrket samarbejde omkring uddannelse, forskning, innovation og udvikling, samt styrke og samle de faglige miljøer.

De nye institutter er opbygget på baggrund af fire ingeniørfaglige områder og vil alle indeholde både diplom- og civilingeniøruddannelser. De fire nye institutter er: Institut for Bioteknologi og Kemiteknologi, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Institut for Byggeri og Bygningsdesign og Institut for Mekanik og Produktion.

Om Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Instituttet anvender klassiske tekniske og naturvidenskabelige discipliner til at imødekomme samfundets voksende behov for stadig mere raffinerede bygningsværker, hvor både bæredygtighed og digitale muligheder er i fokus. Instituttets faglige profil spænder over design, konstruktion, anvendelse og vedligehold af bygninger og andre bygværker.

Vores forsknings- og udviklingsprojekter omfatter blandt andet områderne bygnings- og anlægskonstruktion, arkitektonisk bygningsdesign, bygningsfysik, energi og indeklima, byggeproduktion, konstruktionsmaterialer, geoteknik, bygningsmekanik, infrastruktur samt miljø og klimatilpasning.

Institut for Byggeri og Bygningsdesign har et veletableret samarbejde med byggebranchens forskellige aktører, et internationalt forskningsmiljø i vækst samt en stærk uddannelsesprofil. En stor del af instituttets forsknings- og udviklingsaktiviteter tager udgangspunkt i virksomhedernes innovationsbehov. Det er med til at sikre, at videnproduktionen på universitetet får en klar forankring i virkeligheden og kommer det omgivende samfund til gavn.

Instituttet uddanner både diplom- og civilingeniører med stærke fagligheder og kompetenceprofiler. Det nye instituts fremtid skal bygge på udvikling og vækst i studenterpopulation for begge typer af uddannelser.

Instituttet er organisatorisk forankret ved Faculty of Technical Sciences og er en del af brandet AU Engineering.

Tjenestestedet er i Aarhus. Instituttet placeres på kort sigt på Navitas. På længere sigt er det planen, at instituttet flytter sammen med beslægtede miljøer på Katrinebjerg i forbindelse med AU’s Campus 2.0-strategi.

Vi tilbyder et spændende ansvarsområde
Til Institut for Byggeri og Bygningsdesign søger vi en institutleder, som kan videreføre den stærke forskning og udvikling samt sikre den høje kvalitet i uddannelsen af bygningsingeniører til dansk erhvervsliv. Du vil også skulle videreføre og opbygge flere og endnu stærkere relationer til erhvervslivet.

Som institutleder står du i spidsen for at skabe en fælles kultur på det nyetablerede institut. Med respekt for medarbejdernes fagligheder og kompetencer, forener du det faglige og arbejdskulturen fra de to organisationer. Fremadrettet vil instituttet ansætte på begge stillingsstrukturer for at kombinere det forskningsbaserede og det erhvervsorienterede. Du har stor indflydelse på den strategiske retning og for at skabe rammerne for trivsel og udvikling for alle medarbejdere. Du er en motiverende og samlende leder, der forstår at lede en helt ny organisation, hvor du tydeligt viser og troværdigt kommunikerer den strategiske retning. Du skaber et godt samarbejdsmiljø og bidrager til at styrke samarbejdet på tværs af organisationen.

Du har en stor opgave i at samle den nye organisations forskelligheder og skabe organisatorisk sammenhængskraft mellem de faglige miljøer. Du bidrager ligeledes til fortsat at styrke de faglige miljøer og videreudvikle instituttets stærke diplom- og civilingeniøruddannelser.

Du har som internationalt anerkendt forsker det overordnede ansvar for forskning på instituttet. Dermed har du fokus på at sikre høj kvalitet og sammenhæng primært i instituttets forskning og rådgivning/myndighedsbetjening, men også i undervisning og talentudvikling.

Du er en stærk brobygger på tværs af fagligheder og ser synergier i det tætte samspil med omverdenen, hvor du begår dig med politisk tæft. Som institutleder sikrer du, at instituttet stiller sine kompetencer til rådighed for betjening og rådgivning af offentlige myndigheder, erhverv og virksomheder samt tager ansvar for, at varetagelsen af myndighedsbetjening lever op til AU’s kvalitetsledelsessystem.

Du sætter dit visionære præg på at skabe fremtidens universitet gennem udvikling af instituttets profil som et attraktivt og inspirerende forsknings-, arbejds- og studiemiljø. Hermed bidrager du til, at der nationalt og internationalt tiltrækkes de allerbedste medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere.

Du formår at holde fokus på strategisk ledelse, økonomisk ansvarlighed og god personaleledelse og er i stor grad frigjort for administrative opgaver, der varetages af en professionel og specialiseret administrativ supportfunktion.

Udover at lede instituttet har du og de tre andre institutledere på ingeniørområdet en fælles opgave i at skabe et stærkt og sammenhængende ingeniørområde på Aarhus Universitet på tværs af de fire nye institutter, så de kan stå bedst muligt i konkurrencen om de dygtigste studerende og de bedste forskere.

Du påtager dig ligeledes ansvaret for – med udgangspunkt i AU’s strategi – at udarbejde strategi- og handlingsplaner for instituttets forsknings- og udviklingsindsats med særligt fokus på, at instituttet bidrager helhjertet til interdisciplinær forskning på tværs af traditionelle fagskel både inden for instituttet og sammen med fakultetets øvrige institutter.

Du repræsenterer instituttet udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor og dekan instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.

Du vil referere til dekanen og indgår i fakultetsledelsen, som har det overordnede ansvar for Institut for Byggeri og Bygningsdesign.

AU har aktivt fokus på ligestilling og diversitet og forventer, at ansøgere også har interesse for at arbejde med denne del af kulturen og har konstruktive bud på arbejdet med at tiltrække og udvikle talenter fra underrepræsenterede grupper.

Din erfaring og faglige kompetencer
Det forventes, at du har flere års ledelseserfaring gerne fra erhvervslivet eller universitetsverdenen og evner at arbejde med strategisk ledelse. Du er en internationalt anerkendt forsker inden for byggeri og bygningsdesign, der har solid erfaring med forskning, uddannelse og myndighedsbetjening. Indsigt i nationale og internationale tendenser på instituttets fagområder og et veletableret netværk til relevante nationale og internationale virksomheder er en fordel.

Du har indsigt i og erfaring med organisationsudvikling og formår at bygge bro på tværs af tidligere organisatoriske forskelle og skabe synergi mellem disse, således at der kan skabes en fælles vision for fremtiden.

Ansættelsesprocedure
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Dekan Eskild Holm Nielsen på tlf. 21 22 95 11 eller mail dean.tech@au.dk eller Senior Recruitment Consultant Mads Jakobsen på tlf. mobil 41 21 13 26 eller mail mads.jakobsen@hartmanns.dk.

Send gerne dine tanker og idéer vedrørende instituttets udvikling i de nærmeste år i din ansøgning sammen med dit CV og publikationsliste.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 1 (1. runde) og i uge 3 (2. runde). Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, må påregne deltagelse i en lederprofiltest efter 1. samtalerunde.

Ifølge universitetsloven og universitetets vedtægt skal ansættelsesproceduren sikre, at institutlederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Der er derfor nedsat et rådgivningsudvalg, som på dette grundlag rådgiver dekanen om hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale. Rådgivningsudvalget består af videnskabelige medarbejdere, teknisk/administrative medarbejdere samt studerende.

Ansøgningsfrist d. 2. december 2020.
Forventet tiltrædelse d. 1. marts 2021.

Formalia
Ansættelse er på overenskomstvilkår og sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og AC, herunder cirkulære om institutledere og dekaner ved universiteterne. Der er tale om en stilling som institutleder (lønramme 37).

Ansættelsen er tidsbegrænset og sker i henhold til principperne i cirkulære om åremålsansættelse i staten. Åremålsperioden er på 3-6 år, hvor udgangspunktet er 6 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år.

Der kan indgås aftale om videnskabelig tilbagegangsstilling.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse og opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge stillingen.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Technical Sciences
Faculty of Technical Sciences ønsker gennem uddannelse, forskning og samarbejde med det omkringliggende samfund at bidrage til at løse store samfundsudfordringer, og dermed skabe grøn impact via teknologiudvikling og innovation. Vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor og tager medansvar for samfundsudviklingen. De primære aktiviteter dækker uddannelse, forskning og myndighedsbetjening inden for ingeniørvidenskab, agroøkologi, fødevarer, husdyrvidenskab, biologi, natur og miljø. Fakultetet har 1.400 ansatte, 4.100 studerende og en samlet årlig omsætning på 1,5 mia. kr. Du kan læse mere om fakultetet her.

Om Aarhus Universitet
Aarhus University is an academically diverse and research-intensive university with a strong commitment to high-quality research and education and the development of society nationally and globally. The university offers an inspiring research and teaching environment to its 38,000 students (FTEs) and 8,000 employees, and has an annual revenues of EUR 885 million. Learn more at www.international.au.dk/

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Aarhus Universitet søger institutleder ved det nye Institut for Elektro- og Computerteknologi med tiltrædelse 1. marts 2021

Aarhus Universitet

Aarhus C
Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet søger en visionær og samlende institutleder, der kan stå i spidsen for et nydannet institut. Du skal bidrage til at skabe en tydelig profil for AU s ingeniørområde, der afspejler fakultetets strat...
Indrykket:10. oktober 2020

Aarhus Universitet søger institutleder ved det nye Institut for Mekanik og Produktion med tiltrædelse 1. marts 2021

Aarhus Universitet

Aarhus C
Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet søger en visionær og samlende institutleder, der kan stå i spidsen for et nydannet institut. Du skal bidrage til at skabe en tydelig profil for AU s ingeniørområde, der afspejler fakultetets strat...
Indrykket:9. oktober 2020

Aarhus Universitet søger institutleder ved det nye Institut for Bioteknologi og Kemiteknologi med tiltrædelse 1. marts 2021

Aarhus Universitet

Aarhus C
Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet søger en visionær og samlende institutleder, der kan stå i spidsen for et nydannet institut. Du skal bidrage til at skabe en tydelig profil for AU s ingeniørområde, der afspejler fakultetets strat...
Indrykket:9. oktober 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Aarhus Universitet søger institutleder ved det nye Institut for Elektro- og Computerteknologi med tiltrædelse 1. marts 2021

Aarhus Universitet

Aarhus C
Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet søger en visionær og samlende institutleder, der kan stå i spidsen for et nydannet institut. Du skal bidrage til at skabe en tydelig profil for AU s ingeniørområde, der afspejler fakultetets strat...
Indrykket:10. oktober 2020

Aarhus Universitet søger institutleder ved det nye Institut for Mekanik og Produktion med tiltrædelse 1. marts 2021

Aarhus Universitet

Aarhus C
Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet søger en visionær og samlende institutleder, der kan stå i spidsen for et nydannet institut. Du skal bidrage til at skabe en tydelig profil for AU s ingeniørområde, der afspejler fakultetets strat...
Indrykket:9. oktober 2020

Aarhus Universitet søger institutleder ved det nye Institut for Bioteknologi og Kemiteknologi med tiltrædelse 1. marts 2021

Aarhus Universitet

Aarhus C
Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet søger en visionær og samlende institutleder, der kan stå i spidsen for et nydannet institut. Du skal bidrage til at skabe en tydelig profil for AU s ingeniørområde, der afspejler fakultetets strat...
Indrykket:9. oktober 2020