Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AC-generalist med godt overblik og flair for at koordinering til Enhed for Byggestyring

Trives du i en organisation med politisk bevågenhed og høj kompleksitet i opgaveløsninger? Og har du gode samarbejdsevner? Så er du måske vores nye kollega i Enhed for Byggestyring i Center for Økonomi.
 
Om stillingen 
Vi søger en ny kollega til at indgå i enhedens opgaveportefølje og med fokus på at koordinere og løfte administrative opgaver i enheden. Opgaverne indebærer blandt andet: 

  • sekretariatsbetjening af interne mødefora – eksempelvis enhedsmøder samt møder med projektcheferne for byggerierne 
  • udarbejdelse af dagsorden og referater fra møder samt følge op på beslutninger 
  • udarbejdelse af præsentationer om byggerierne, herunder at indgå i arbejdet med at opdatere information om byggerierne på hjemmeside og intranet 
  • systematisering og indsamling af data om byggerierne i tæt dialog med enhedens medarbejdere og projekter 
  • at være tovholder for besvarelser af henvendelser om byggerierne - eksempelvis fra borgere eller politikere 
Om dig 
Vi søger en medarbejder med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Du må gerne være nyuddannet, med interesse for sundhedsområdet, eller du måske har nogle års erfaring fra en lignende funktion.  
 
Særligt er vi på kig efter en ny kollega som: 
  • har gode formuleringsevner i både skrift og tale 
  • har gode samarbejdsevner 
  • trives med at arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret 
  • har fokus på at holde styr på bestillinger og sikre at sagerne kommer helt i mål 
  • trives i en organisation med stor politisk bevågenhed og høj kompleksitet i opgaveløsningen 
Om os 
De kommende år investerer Region Hovedstaden mere end 20 mia. kr. i nye hospitalsbyggerier. Fokus er at bygge nyskabende og effektivt, så de fysiske rammer understøtter optimale og sammenhængende behandlingsforløb for patienterne. 
 
I Enhed for Byggestyring har vi en bred portefølje af opgaver, der blandt andet handler om controlling af byggeprojekterne i forhold til særlig økonomi, tid og risiko, at understøtte videndeling på tværs af byggeprojekter, samt sikre rapportering til koncernledelse og politikere om projekterne.
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat i Enhed for Byggestyring, som organisatorisk hører under Center for Økonomi i Region Hovedstaden. Dit daglige arbejdssted vil være på Regionsgården i Hillerød. 
 
Løn-og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst. Start den 1. april 2018 og gerne før. Barselsvikariatet udløber 31. marts 2019. 
 
Yderligere oplysninger 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Niels Peter Hansen på tlf. 21 12  26 34 eller mail nels.peter.hansen@regionh.dk.
 
Ansøgningsprocedure 
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem senest fredag d. 16. februar 2018 kl. 12. 
 
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 22. februar 2018.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her