Brænder du for beskæftigelsesområdet? Har du lyst til at være en del af en stab i en organisation, der er blandt de bedste i landet til at understøtte ledige borgere i uddannelse og beskæftigelse? Har du lyst til projektledelse? Syntes du den digitale dagsorden er spændende? Så er det dig vi søger!
Vi har nu en ledig stilling som konsulent, der skal bidrage til at styrke og understøtte vores indsatser.
Du bliver en del af et velkonsolideret center med knap 90 ansatte. Du indgår i et team bestående af i alt 8 kollegaer ud over dig, og du referer til souschefen.
Vi søger dig, der er metodisk stærk, og som har interesse for den digitaliseringstrend der pågår på området. I jobcenteret arbejder vi løbende med implementering og optimering af digitale løsninger, og vi ser gerne, at du har erfaring og/eller flair med dette.
Du er endvidere god til at formidle svære emner såvel skriftligt som mundtligt, og har gerne erfaring i at skrive sager til direktion og politiske udvalg. Du får nemt styr på den lovgivning, der er gældende på beskæftigelsesområdet, og du formår at oversætte den til både kollegaer og til det politiske niveau!
Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og med faglige koordinatorer, særligt i forhold til projektledelse, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har erfaring med dette. Ellers klæder vi dig på med en relevant projektlederuddannelse.
En af dine opgaver vil være at deltage i implementeringen af Business Intelligence til styring af aktiviteter og resultater i beskæftigelsesindsatsen. En anden opgave vil være at have ansvaret som centerets GDPR-nøgleperson. Herudover skal du lave notater og indstillinger til Ledergruppen og til Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget. Du er god til at sikre opfølgning, og kan styre processer hele vejen i mål. Du er derudover med til at løse stabens samlede opgaver. Du er en dygtig kommunikator og en skarp formidler med en god gennemslagskraft. Et samarbejde med dig er kendetegnet af dialog, åbenhed og nysgerrighed. Du er ambitiøs og har lyst til at engagere dig i Jobcentrets fortsatte udviklingsproces.
Eksempler på opgaver (ikke udtømmende):
- GDPR-ansvarlig.
- Udviklingsopgaver.
- Udarbejdelse af projektansøgninger.
- Opfølgning af indsatser og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
- Dagsordensskrivning og sagsfremstilling til det politiske niveau.
Om dig:
- Du har interesse for beskæftigelsesområdet
- Du kan skrive og tale til alle niveauer i organisationen.
- Du er rummelig og en god kollega
- Du er nysgerrig og opsøger ny viden.
Vi tilbyder:
- Et afvekslende job med spændende udfordringer, og en forventning om stor selvstændighed
- En arbejdsplads der hele tiden forandrer sig.
- Mulighed for udvikling og relevant efteruddannelse – ex. projektlederuddannelse.
- Et højt fagligt niveau.
- Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.
- Gode kolleger både i teamet, i centeret og i kommunen som helhed.
Fredensborg Kommune tilbyder desuden gode muligheder for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsdag, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage.
Vi har motionsforening, fitnessrum osv. Endvidere en super kantine. Der er gode offentlige transportforbindelser til Rådhuset i Kokkedal.
Yderligere oplysninger:
- Ansættelse senest den 1.8 2022
- Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
- Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 20. juni og 2. samtaler afholdes den 27. juni 2022. I forbindelse med rekrutteringen vil der for de kandidater, der går videre til 2. samtale være en personprofiltest, og herefter en samtale med en konsulent d. 23.6
- Spørgsmål til stillingen kan rettes til Souschef Kristian Norup: 72 56 26 08 eller til Chefkonsulent Jakob Gissel: 72 56 54 22
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk