Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AC-medarbejder søges til stilling som Administrativ Manager ved Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (IDA) og koordinator ved Stellar Astrophysics Centre (SAC) ved Institut for Fysik og Astronomi (IFA) (962258)

AC-medarbejder søges til stilling som Administrativ Manager ved Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (IDA) og koordinator ved Stellar Astrophysics Centre (SAC) ved Institut for Fysik og Astronomi (IFA), Aarhus Universitet i perioden 1. april 2018 til 31. marts 2022. Stillingen er på 37 timer pr. uge. 
 
Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (IDA, http://ida.au.dk) som ligger på Aarhus Universitet, er et nationalt center med deltagelse fra alle danske miljøer, hvor der foregår forskning og undervisning i astrofysik. IDA er finansieret direkte via finansloven, og IDA’s struktur er opbygget med det formål at sikre en strategisk koordinering af de faglige aktiviteter i dansk astrofysik. IDA har i 2017 gennemført en fundamental ændring af opbygningen af bestyrelse og forretningsudvalg, og har nedsat en række arbejdsgrupper med henblik på at styrke samarbejdet mellem de danske faglige miljøer. Det er centralt, at alle prioriteringer for IDA’s arbejde sker med fokus på nationale interesser og støtte af danske astronomers brug af international forskningsinfrastruktur, specielt i forhold til ESO, NOT og ESA. IDA støtter desuden unge talentfulde forskere (postdocs og ph.d.-studerende) i forhold til at udnytte teleskoper rundt om på jorden og i rummet. IDA er organiseret med Centerleder og centermanager, som varetager centrets administrative opgaver. IDA’s Centerleder støttes af bestyrelse og forretningsudvalg i forhold til drift og prioriteringer af IDA’s aktiviteter, og formand for såvel bestyrelsen som forretningsudvalget er IDA’s Centerleder 
 
Stellar Astrophysics Centre er et grundforskningscenter ved Aarhus Universitet som bl.a. er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Vi er et videnskabeligt center med omkring 25 videnskabelige medarbejdere, der arbejder med undersøgelsen af stjerner, planeter, Mælkevejen og muligheden for at finde liv i verdensrummet. Vi arbejder internationalt med forskning og forskningsinfrastruktur, og udveksling af medarbejdere mellem ind- og udland er en central del af centrets identitet. Mere information om centret kan findes via SAC’s webside: http://sac.au.dk 
 
Vi søger en medarbejder til på fuld tid og i samarbejde med ledelsen, at foretage: 

  1. Administration af økonomi, kommunikation og organisering af workshops etc. under IDA. 
  2. Administration af forskningsrejser til Nordisk Optisk Teleskop for danske forskere. 
  3. Organisering af observationsskoler for studerende og organisering af årsmøde for dansk astronomi under IDA. 
  4. Støtte centerlederen i det daglige arbejde, skrive referater for bestyrelse og forretningsudvalg under IDA. 
  5. Kontakt/afrapportering og budgetopfølgning for SAC i forhold til Grundforskningsfonden. 
  6. Arbejde redaktionelt med materiale til SAC og IDA’s websider. Desuden forventes arbejde med opsætning og layout. 
  7. Ad hoc administrative opgaver for SAC i forhold til Grundforskningsfonden og andre tilhørende bevillinger og indgå i organisatorisk arbejde omkring workshops, møder og konferencer under SAC. 
 
Din nærmeste leder bliver IDA’s centerleder og centermanager ved Stellar Astrophysics Centre, Hans Kjeldsen. 
 
Ved besættelse af stillingen lægger vi vægt på, at du har en relevant kandidatuddannelse, og at du har erfaringer med at løse administrative opgaver i forhold til grundforskning og eksterne bevillinger i universitetsverdenen, herunder også at lægge budgetter og foretage løbende budgetopfølgning. Vi forventer indgående kendskab til og erfaring med de særlige forhold som en medarbejderstab ved et forskningscenter er underlagt. Vi forventer, at du er selvstændig, initiativrig, og at du har en systematisk tilgang til arbejdet. Gode kommunikationsevner er vigtige, og det er en forudsætning, at du behersker engelsk på et højt niveau i såvel skrift som tale. Vi forventer desuden, at du har det godt med at arbejde i en uformel ledelsesstruktur, som også kræver samarbejde med forskere og studerende i et internationalt miljø. Vi lægger tillige vægt på, at du har interesse for naturvidenskab og har et indgående kendskab til dansk astronomi, og at du har humor. 
 
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) og er tidsbegrænset (1. april 2018 til 31. marts 2022) med mulighed for forlængelse, hvis centeret fortsætter efter d. 31. marts 2022. Løn og arbejdsvilkår er i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC. Der knytter sig et anciennitetsbestemt rådighedstillæg til stillingen.  
 
Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner. 
Ansøgningsfrist er 5. marts og samtaler afholdes i ugen efter. 
 
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte, professor Hans Kjeldsen på 2338 2160 eller hans@phys.au.dk
 
Alle ansøgninger skal være lavet online og skal være modtaget senest: 5. marts 2018. 
 
Formalia 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten.  
 
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. 
 
Ansøgningsfrist 
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 5/3/2018 
 
Søg online her  http://www.au.dk/om/stillinger/teknisk-administrative-stillinger/stillinger/Vacancy/show/962258/6588/


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her