AC-medarbejder/Udviklingskonsulent


AC-medarbejder/Udviklingskonsulent 37 timer/uge til Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion 
 
Vil du arbejde i en dynamisk organisation, der samarbejder med mennesker med meget svære og komplekse problemstillinger, svære psykiske lidelser, rusmiddelbrug og voldsomme reaktionsmønstre?  
 
Orion er et specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud til voksne mennesker med særligt komplekse psykosociale vanskeligheder drevet af Den Sociale Virksomhed under Region Hovedstaden. Orion består af 4 forskellige boenheder og et aktivitets- og samværstilbud. I 2016 gennemførte vi en organisationsændring med fokus på udvikling af en dialogisk praksis, og vi igangsatte en rusmiddelindsats, som vi gerne vil videreføre i fremtiden. 
 
Orion har, kort fortalt, til opgave at samarbejde med de 45 beboere og dagbrugere om at skabe muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv samt muligheder for at komme sig. Vi er, med udgangspunkt i en dialogisk tilgang, godt på vej med store forandringsprocesser i forhold til, hvordan vi gør det. Vi har gennem 20 år opbygget stærke faglige traditioner og har gode muligheder for sparring, refleksion og kompetenceudvikling. Der indgår ca. 90 årsværk i Orions medarbejdergruppe, pt. fordelt på mere end 10 forskellige faglige baggrunde. 
 
Vi søger en medarbejder, der både kan bidrage til en række administrative opgaver og til udviklingen af en dialogisk praksis, herunder skabelsen af et dialogisk tilbud til personer der bruger psykoaktive stoffer. Én der kan hjælpe med administration og praktisk planlægning af nogle af de mange initiativer vi har i gang og som kan gennemføre projekter og skabe samarbejder, der er sensitive over for virkelighedens kompleksitet. Og hele tiden med det for øje, at målet er at skabe den bedst tænkelige grobund for den dialogiske og reflekterende praksis, som vi brænder for. 
 
Dine ansvarsområder er primært administration i forbindelse med vores interne uddannelse samt gennemførelse og evaluering af projekter i tæt samarbejde med beboere, dagbrugere, medarbejdere og ledelse. 
 
Dine opgaver vil primært være: 

  • Logistik og praktiske opgaver i forbindelse med vores interne uddannelse.  
  • Udvikling af metoder inspireret af Åben Dialog til at opsamle viden om erfaringer med at være og arbejde i Orion. 
  • Tilrettelæggelse og gennemførsel af interne evalueringer af bl.a. netværksorganiseringen og den dialogiske praksis. 
  • Udvikling af et dialogisk tilbud til personer med problematisk brug af rusmidler. Tilbuddet skal ses som et alternativ til den eksisterende misbrugsbehandling, og udviklingskonsulenten vil derfor også skulle bidrage til kortlægning af viden inden for området og udarbejdelse af ansøgninger om eksterne midler. 
 
Dine kvalifikationer: 
  • En uddannelse på kandidatniveau og evner til at omsætte og ’oversætte’ mellem det politisk-administrative niveau og praksis. 
  • Erfaring med at arbejde systematisk og med ordentlighed ift. administrative opgaver. 
  • Erfaring med kvalitative og kvantitative metoder ift. dokumentation og evaluering af projekter og indsatser.
  •  Erfaring med at arbejde med projekter, herunder udarbejde projektbeskrivelser, evalueringsdesign og fondsansøgninger.   
  • Erfaring fra socialpsykiatri-, rusmiddel- eller udsatteområdet. 
  • Gode analytiske evner kombineret med stærke skriftlige kompetencer, som betyder, at du er i stand til skære ind til benet og skrive, så det er forståeligt for alle.  
  • Struktureret, systematisk og med lyst til at bruge disse kvalifikationer i det administrative arbejde. 
  • Evne til kritisk refleksion og mod på at anvende disse refleksioner til udvikling af en dialogisk praksis og evalueringsmetode. At ville bruge din personlighed til at indgå autentisk i mødet med andre mennesker og mod på at være i et til tider konfliktfyldt miljø.  
  • Lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø. 
  • Kendskab til Åben Dialog og lyst til at indgå i og være med til at videreudvikle en dialogisk praksis på alle niveauer af organisationen. 
  • Fleksibel og med mod på at bidrage til at løse en samlet opgaveportefølje i de tværgående funktioner i Orion. 
 
Vi kan tilbyde: 
  • Grundig introduktion 
  • En organisation i udvikling med fokus på mange muligheder for beboerne 
  • Tid til refleksion – hver dag 
  • Faglig sparring, supervision og undervisning  
  • Et udviklende og tværfagligt miljø 
  • Et arbejds- og levemiljø, hvor sikkerheden og den forebyggende indsats er højt prioriteret 

 
Vi opfordrer alle med ovennævnte kvalifikationer, uanset køn, alder og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi betragter i øvrigt egne erfaringer med en psykisk lidelse som en potentiel kvalifikation – ikke som en barriere.  
 
Stillingen er med tiltrædelse den 1. maj 2018. 
 
Løn og ansættelse 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om ny løn.  
  
Ansøgningsfrist 
Send din ansøgning til os senest den 26. februar 2018 kl. 12.00. Ansøgning sendes elektronisk via vores e-rekrutteringssystem. 
  
Tidsplan 
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt torsdag den 1. marts 2018.  
 
Yderligere spørgsmål 
Vil du vide mere om Orion, så besøg vores hjemmeside: www.orion.dk 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt administrations- og kvalitetsleder Bertel Rüdinger på 6013 4388. 




Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her