Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AC-sekretariatsmedarbejder til Aabenraa Kommune

AC’er med fuld fart på, som går i dybden med tingene 
 
Kan du koordinere, analysere, kommunikere og rådgive på både praktisk og strategisk niveau, så læs endelig videre. Vi har nemlig en stilling til dig som AC-sekretariatsmedarbejder i Byråds- og Direktionssekretariatet i Aabenraa Kommune.  
 
Vi har brug for en ny generalist i Byråds- og Direktionssekretariatet. En generalist, der koordinerer tværgående indsatser i organisationen og laver analyser og notater til direktion og politikere. En generalist, der med sikker hånd formidler svært tilgængeligt stof i øjenhøjde på alle niveauer. En generalist, der ikke er bange for at tage fat. Kort sagt en kollega, der håndterer og løser komplekse opgaver, hvor opgaveløsningen ikke ligger lige for. Så er det mindre vigtigt for os, hvor dine kompetencer og erfaringer kommer fra.  
 
Vi har også brug for en kollega, der finder ro i, at ikke alle opgaver altid er lige udfordrende. Vores fokus er nemlig på at yde en god betjening uanset opgavens karakter. Det er den, fordi den gode sekretariatsbetjening støtter vores politikere, direktion og kollegaers muligheder for at kunne komme i mål med deres opgaver. God betjening ”smitter” af på resten af organisationen og borgerne.  
 
Der sker noget i Aabenraa 
Du får en central placering i Aabenraa Kommune, som er i forvandling i disse år! Byfornyelsesprojekter, et supersygehus, nye skoler og daginstitutioner, nyt campus for de studerende, ny Arena Aabenraa og senest et hyper-scale Apple Datacenter, er noget af det, der er på vej lige nu.   
 
Læg dertil placeringen midt i en dynamisk grænseregion, hvor vi har Flensborg som naboby og mulighederne i Hamborg tæt på. Hos os er samarbejdet og de erhvervs- og uddannelsesmæssige fordele langt større end barriererne hen over grænsen. Vi er samtidig stolte af vores traditioner og vores sproglige og kulturelle mangfoldighed i grænselandet. 
 
Aabenraa Byråd arbejder netop nu med justere sin vækststrategi, hvor missionen for Aabenraa Kommune 2016-28 er ”Det gode liv”. Målet med strategien er at tiltrække nye virksomheder og øge tilflytningen. I justeringen vil Byrådet fokusere på de muligheder digitaliseringen giver kommunen og borgerne, også set i lyset af Apple og Googles investeringer hos os. 
 
I Byråds- og Direktionssekretariatet arbejder vi tæt sammen med topledelsen og vores ambitiøse borgmester. Vores medarbejdere arbejder selvstændigt, fagligt dygtigt og bliver opfattet som venlige, tilgængelige og imødekommende.  
 
Vi søger dig, der er udadvendt og lige dele analysenørd og strateg. Du går uimponeret til opgaverne og hviler i din faglighed samtidig med, at du ved, at den gode opgaveløsning kræver flere øjne. Vi er både uhøjtidelige og topambitiøse, og det lægger vi først og fremmest vægt på, at du også er.  
 
I Byråds- og Direktionssekretariatet har vi også ansvaret for organisationsudvikling bl.a. med fokus på rekruttering, udvikling og evaluering af ledere, hvor du også vil kunne indgå i opgaveløsningen. 
 
Vi forventer: 
  • At du har en længerevarende samfundsfaglig uddannelse. 
  • At du har erfaring i forhold til én eller flere af ovenstående opgavetyper. 
  • At du er en holdspiller med en tillidsfuld og uhøjtidelig tilgang til samarbejde, hvor vi altid hjælper hinanden og dagligt lærer af vores kolleger.  
  • At du kan formidle på alle niveauer i organisationen.  
  • At du er åben, serviceminded og kan få noget fra hånden. 
  • At du har interesse for organisations- og lederudvikling.
  • Hvis du taler og skriver engelsk og tysk godt er det et plus. 
Ansættelse 
Vi ønsker stillingen besat senest 1. juni 2018. Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst efter principper om Ny Løn. 
 
Spørgsmål til stillingen rettes til kontorleder Thomas Chr. Otzen Kruse, tlf.: 73 76 62 60. 
 
Ansøgning 
Send din ansøgning, CV og relevante bilag som Word eller PDF via linket. 
 
Ansøgningsfristen er mandag den 23. april 2018. 
 
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 26. april 2018. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her