Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Account Manager til værdiskabende salg - Industri 4.0 løsninger

Job Description

Account Manager til værdiskabende salg - Industri 4.0 løsninger-006V6J

Brænder du for værdiskabende salg?
Vil du sælge unikke Industri 4.0 automationsløsninger til slutkunder og systemintegratorer? 
Forstår du kundens forretning og spotter du, hvor vores unikke løsninger kan tilføre værdi? 
Og vil du arbejde i en førende virksomhed indenfor automation og energioptimering?

… Så er dette job som Account Manager skræddersyet til dig!

Dine ansvarsområder som Account Manager
Du bliver en del af vores salgsstyrke i Industridivisionen i Schneider Electric. Du sælger markedets bredeste portefølje af produkter, systemer og løsninger, der er en del af vores IoT-platform EcoStruxure.

Du får ansvar for at udvikle og vedligeholde relationer og salg til slutkunder og systemintegratorer indenfor forsynings-, fødevare- og produktionsindustrien. Dit fokus bliver særligt på automationsløsninger og industriprodukter, og du inddrager naturligt hele Schneider porteføljen, hvor det giver værdi for kunden.

Vi hjælper dig og sikrer, at du får en stor intern kontaktflade og et tæt samarbejde med de andre salgsteams i divisionen. Et team af applikationsingeniører bakker dig op på det tekniske område.

Du sikrer dine egne salgsmål
Du får 30-40 udvalgte fokuskunder, og dine opgaver er fordelt mellem eksisterende kunder og jagten på nye. Du bliver ansvarlig for at nå dine salgsmål ude i markedet, men du kigger også ind på kontoret en gang om ugen for at opdatere CRM-data og følge op på dine aktiviteter. Specifikt betyder det, at du:
• selv planlægger dine kundebesøg
• forbereder og afslutter tilbud og bearbejder potentielle projekter
• vedligeholder interne relationer og udbygger disse hos fokuskunder, så du sikrer kundetilfredshed

Vi søger dig som
• Har min. 5 års erfaring med teknisk salg, og har en baggrund inden for automation med SCADA, PLC, HMI, robot, Servo/Motion, frekvensomformere
• Erfaring indenfor service- og projektsalg 
• Har en teknisk uddannelse
• Har god erfaring med at bruge IT - herunder Office pakken og Salesforce
• Taler og skriver både dansk og engelsk flydende

Personligt er du selvkørende, og du formår at skabe gode relationer som en udadvendt og troværdig partner, der følger op og aktivt bruger sin tekniske viden til at give kunderne god vejledning. I teamet kommer vi til at kende dig som en systematisk og struktureret kollega, der formår at tænke strategisk og resultatorienteret på både kort og lang sigt.

Gør en forskel - bliv en del af Schneider Electric
Schneider Electric Danmark har kontorer i Ballerup, Odense, Kolding og Aarhus og du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads. Faglig og personlig udvikling står højt på vores agenda, og vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer.

I Danmark er vi 800 ansatte og på verdensplan 135.000 medarbejdere i mere end 100 lande, der i 2020 omsatte for 190 mia.kr.

Vi stræber kontinuerligt efter at styrke vores markedsposition, og vi søger derfor de dygtigste medarbejdere, der er ivrige efter at blive en del af en international organisation, der tilbyder unikke muligheder til sine medarbejdere. Vi sikrer sammen med dig, at vi har en topmoderne arbejdsplads, hvor der både er mulighed for nå de kommercielle mål, plads til at vi kan passe på hinanden, og rammerne for at vi kan opretholde et afbalanceret og godt arbejdsliv.

Vi giver vores medarbejdere mulighed for at bruge deres dømmekraft, gøre det bedste for vores kunder og få mest muligt ud af deres energi. Vi lægger vægt på mangfoldighed og retfærdighed. Vi sætter pris på forskelle, og vi byder alle kandidater velkomne.

Interesseret?
Du kan få flere oplysninger om jobbet hos Sales Manager Anders Tryk på tlf. 6021 7802, og du kan læse mere om os hér: www.se.com/dk

Vi behandler ansøgningerne løbende, og opfordrer dig derfor til at ansøge så hurtigt som muligt ved at sende os en motiveret ansøgning og dit CV via rekrutteringssystemet, som du kommer til via ’Søg Online’ knappen.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.