Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Adfærdsrådgiver til Forbrugerpolitisk Center

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj velfærd for forbrugerne. Vi er ca. 280 engagerede kollegaer, der ligesom du, brænder for at gøre en forskel. 
 
Forbrugerpolitisk Center (FORCE) spiller en vigtig rolle i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens politikudvikling. Vi peger blandt andet på potentialer for at styrke forbrugernes adfærd på markeder, hvor fx en højere skifteadfærd vil kunne presse virksomhederne til innovation og nytænkning. Gennem en dybere forståelse af de bagvedliggende adfærdsmæssige mønstre udvikler FORCE konkrete initiativer, der kan styrke forbrugernes aktive valg og derigennem styrke konkurrencen på markederne.  
 
Arbejdsopgaver 
Foran os ligger en række spændende opgaver, som du skal være med til at løfte: 
• Medvirke til at implementere en række adfærdsprojekter i forlængelse af regeringens kommende forbrugerpolitiske udspil, der skal gøre det nemmere at være forbruger og mindske byrder for virksomhederne 
• Medvirke til at identificere barrierer samt pege på potentielle løsninger, der kan øge forbrugernes aktivitet på pensionsmarkedet  
• Identifikation af mekanismer på markeder, som kan gøre forbrugere mere aktive, fx markeder for komplicerede tjenesteydelser 
• Gennemføre effektvurderinger og afrapportere resultater 
• Medvirke til at udarbejde forslag til regulering på baggrund af indsigt i konkrete adfærdsmønstre  
 
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt adfærdsrådgiver Laurits Rohden Skov på lros@kfst.dk / 22 19 98 22 eller forbrugerpolitisk chef Flemming Steen Nielsen på flsn@kfst.dk / 23 24 27 17. 
 
Du  
Du har en relevant kandidatuddannelse fra CBS (fx cand.merc.psych.), KU (fx økonomi med overbygning i BE) eller AAU (fx cand.psych.) og gerne erfaring fra lignende stilling eller opgaveløsning, herunder fx ph.d. Det gør bestemt heller ikke noget, hvis du allerede har publicerede artikler bag dig. 
 
Vi lægger derudover stor vægt på, at du: 
• Er stærk til Desk-research og har det som en fisk i vandet, når det kommer til akademisk litteratursøgning og afrapportering af forskningsartikler i et letforståeligt sprog 
• Har et kendskab til Behavioral Economics og/eller andre adfærdsvidenskaber (psykologi, neuroøkonomi eller lignende)  
• Har erfaring med at arbejde med at udvikle og gerne teste adfærdsbaserede løsninger 
• Har stærke kompetencer inden for kvantitativ metode og analyse, gerne forsøgsdesign og statistik og har kendskab til kvalitative metoder 
• Er god i skrift og tale på dansk og engelsk 
 
Vi 
FORCE varetager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerrettede aktiviteter gennem politikoplæg, lovforslag og regeludstedelse på forbrugerområdet. Vi hjælper med at nytænke politikudvikling og initiativer på tværs af styrelsens projekter og ministerområdet. Vi lægger stor vægt på at styrke styrelsens arbejde med evidensbaseret politikudvikling fx gennem konkrete eksperimenter. I centeret betjener vi ligeledes ministeren, departementet og Folketinget med besvarelse af konkrete forespørgsler.  
 
I FORCE vil du i alt få 22 nye kollegaer herunder Forbruger Europa, som er det danske kontor i det EU netværk, der hjælper forbrugere i Europa med at klage over grænser. 
 
Vores hverdag er præget af højt engagement, stor arbejdsglæde samt en positiv tilgang til vores kolleger og de mange nye udfordringer, vi støder på. Vi er ambitiøse, nysgerrige og undersøgende. Vi bestræber os på at tale ligefremt og åbent med hinanden, og vi vil lægge stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt.  
 
Du kan læse mere om styrelsen på www.kfst.dk, se en kort profilfilm om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder her eller se en film om, hvordan det er at være medarbejder i styrelsen her.  
 
Generelt 
Du vil blive ansat efter gældende AC-overenskomst. Du søger stillingen ved at klikke på ’Søg stilling’-knappen nederst i annoncen eller via vores elektroniske ansøgningsmodul på https://www.kfst.dk/om-os/job/ledige-stillinger/. Din ansøgning med CV og eksamensbevis skal være modtaget senest onsdag den 21. februar 2018. Samtaler til stillingen forventes gennemført inden udgangen af februar måned. 
 
Tiltrædelse helst pr. 1. april 2018.  
 
Da styrelsen ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, opfordres alle uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge. 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her