Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Adjunkt eller lektor til Sygeplejerskeuddannelsen

Er du en engageret underviser med lyst og kompetencer til at bidrage til udvikling af landets største sygeplejerskeuddannelse samt af sygeplejerskeprofessionen? Så er du måske vores nye adjunkt eller lektor, hvor du sammen med engagerede kolleger skal bidrage til realiseringen af KP’s nye strategi ”Fælles om fremragende undervisning”.

På Sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en adjunkt eller lektor til vores afdeling i Hillerød.

Om jobbet
Som adjunkt eller lektor vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling, afholdelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Afhængig af din kompetenceprofil vil du desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til tværprofessionelle uddannelsesforløb, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsmiljøer.

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende samt give individuel vejledning og eksamination.

Såvel undervisnings- som forsknings- og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis, og du kommer derfor også til at samarbejde med kliniske undervisningssteder på Region Hovedstadens hospitaler, psykiatri samt i regionens kommuner.

Din profil
Du har en sundhedsfaglig master- eller kandidatuddannelse, og du skal kunne varetage undervisning i følgende fag:

  • Farmakologi
  • Sygdomslære
Herudover forestiller vi os, at du:

  • har stærke formidlingskompetencer, lyst til at undervise sygeplejerskestuderende og gerne undervisningserfaring
  • har interesse for teknologi og digitalisering og kan anvende dette i undervisningen
  • er visionær og engageret i at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionspraksis
  • har indsigt i professionspraksis og sundhedsvæsenet
  • ser en vigtig opgave i at bidrage til, at aktuel forskning kommer i spil i uddannelsen og i professionspraksis
  • værdsætter at indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og kan arbejde med høj grad af selvstændighed
  • er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder.
Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner samt et stærkt arbejdsfællesskab
  • at være med til at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker
  • et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse.
Din arbejdsplads
Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er 230 ansatte og 4300 studerende. På sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3400 studerende, og der er ca. 150 undervisere og 6 uddannelsesledere. Du refererer til en uddannelsesleder, men vil også arbejde på tværs af den samlede sygeplejerskeuddannelse.

På sygeplejerskeuddannelsen på KP lægger vi bl.a. vægt på, at:

  • der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i
  • der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver
  • simulationsbaseret undervisning og digitalisering er integrerede elementer af undervisningstilrettelæggelsen
  • vi i undervisergruppen kontinuerligt arbejder sammen om at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. september 2020, men gerne tidligere.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, samt deltage i vores ambitiøse adjunktuddannelse.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorbedømmelse fra 2013 med senere ændringer om lektorkvalificering m.m. af undervisere ved professionshøjskoler m.fl., jf. BEK nr. 673 af 13/05 2020. Er dette ikke tilfældet, og er du lektorbedømt eller tillagt merit efter CVU-stillingstrukturen fra 2003, så kan du læse nærmere om dine muligheder længere nede.

Dit hovedarbejdssted vil være Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk. Læs også mere om vores sygeplejerskeuddannelse.

For yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Merete Brædder på telefon 4189 8083.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. publikationsliste via ansøgerknappen senest onsdag den 1. juli 2020.

Er du lektorbedømt eller tillagt merit efter CVU-stillingsstrukturen fra 2003, har du mulighed for, sammen med din ansøgning, at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i den nuværende bekendtgørelse om lektorkvalificering. Anmodningen skal vedlægges CV, kopi af eksamensbeviser samt kopi af bedømmelsen efter CVU-stillingsstrukturen.

Såfremt der er ansøgere, som anmoder om bedømmelse, vil dette indebære udskydning af tidspunktet for beslutning om besættelse af stillingen.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.