Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Adjunkt (Jurist) til Socialrådgiveruddannelsen I Aabenraa

Vi søger en adjunkt til det juridiske område på Socialrådgiveruddannelsen med undervisning på Campus Aabenraa. Stillingen er med ansættelse 1. juni 2018 eller snarest derefter.

Dine arbejdsopgaver

Som adjunkt skal du varetage undervisning og opgaver knyttet hertil indenfor det juridiske område, herunder:

• Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og prøver på uddannelsen.
• Undervise og vejlede via netbaserede læringsformer.
• Udarbejde modulplaner med litteraturopgivelser og undervisningsmaterialer.
• Vejlede og afholde prøver i projektarbejde.
• Deltage i såvel indholdsmæssig som pædagogisk udvikling af uddannelsen.
• Udvikle og deltage i tværfaglige og tværprofessionelle forløb.
• Varetage undervisning inden for efter- og videreuddannelse.

Ved ansættelse som adjunkt, vil der endvidere, som led i en lektorkvalificering, skulle afvikles en del af arbejdsforpligtelsen ved forskning og udvikling. Da socialrådgiveruddannelsen udbydes i både Esbjerg og Aabenraa, må det påregnes at der periodisk kan skulle varetages undervisning i Esbjerg.


Kvalifikationer
• En uddannelse som Cand. Jur./socialrådgiveruddannelse med juridisk kandidatoverbygning
• Et godt kendskab til sociale forhold og til lovgivningen på det sociale område
• Et indgående kendskab til den offentlige sektor
• Kendskab til bachelorernes arbejdsområder og til funktioner inden for den offentlige sektor i øvrigt
• Engagement og interesse for uddannelsen
• Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning og formidling

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job i et tværfagligt samarbejde med andre professioner, både på socialrådgiveruddannelsen og de øvrige uddannelser UC SYD samt en dagligdag i et uddannelsesmiljø med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt stillingsstruktur ved professionshøjskolerne.

Yderligere information
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Kst. Studieleder i Aabenraa Camilla Moesgaard, eller Kst. studieleder i Esbjerg ved Betina Lykke Bergmann 72662944 blbe@ucsyd.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgning sendes via nedenstående link, og vi skal have den seneste den 22. april 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den i uge 17.

Om os
UC SYD uddanner lige nu ca. 6.000 studerende til professionsbachelorer. De bliver for eksempel lærere,
pædagoger, sygeplejersker eller lyddesignere. Mange af dem vender tilbage for at videreuddanne sig hos os
senere i livet. Samtidig forsker vi i professionernes felter og driver udviklingsprojekter i blandt andet børnehaver, skoler og på sygehuse. Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling er et vigtigt pejlemærke for os. Vi er 700 ansatte på fem campusser i Sydjylland. Vi er glade for vores regionale forankring og har et tætsamarbejde med offentlige og private organisationer.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her