Adjunkt(ing) og Lektor(ing) ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet søger en eller flere undervisere til ingeniørområdet.

Stillingen er på fuld tid (37 timer) og er til besættelse pr. 1. august 2021 eller efter aftale.

Jobbeskrivelse
Som adjunkt(ing)/lektor(ing) vil du primært være tilknyttet ingeniøruddannelsen Global Management and Manufacturing (GMM), der har engelsk som undervisningssprog. Din tid vil være fordelt mellem undervisning og vejledning på GMM og til tider på en af vore andre uddannelser, hvor undervisningen foregår på enten dansk eller engelsk, samt virksomhedskontakt.

De studerende på GMM-studiet opbygger gradvist ingeniørmæssige færdigheder i at optimere, udvikle samt at lede virksomheders værdiskabende aktiviteter. I og med at vores ambition er at uddanne reflekterende praktikere, foregår en væsentlig del af undervisningen som problembaseret læring enten i et af vores laboratorier eller i et meget tæt samspil med virksomheder i vores netværk. Vi søger derfor en initiativrig kollega med praktisk erfaring, der brænder for at undervise på et højt teoretisk niveau med det formål at uddanne reflekterende praktikere. Det er således vigtigt, at du har erfaring med et eller flere af følgende fagområder:

  • Operations management (f.eks. produktionsstyring, produktionsteknik, simulering)
  • Supply chain management (f.eks. optimering og udvikling af supply chains, globalisering af forretningsprocesser, purchasing)
  • Kvalitetsstyring (f.eks. FMEA, Six Sigma, SPC)

Dine kvalifikationer
Den optimale kandidat til jobbet har en relevant civilingeniøruddannelse eller tilsvarende samt minimum tre års relevant erfaring (alternativt en diplomingeniøruddannelse med stærk erhvervserfaring, gerne suppleret med løbende efteruddannelse). Det vil være en fordel, hvis du har undervisningserfaring på bachelorniveau og et solidt netværk til danske virksomheder. Undervisningen på GMM-studiet foregår på engelsk, men idet undervisningen på øvrige stillingsrelevante uddannelser kan foregå på dansk, er det et krav, at du kan begå dig på engelsk og dansk både mundtligt og skriftligt.

Afhængig af tidligere erfaring og kvalifikationer vil ansættelse ske som enten adjunkt(ing) eller lektor(ing).

Hvem er vi?
Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ligger i det forretningsorienterede og iværksættervenlige Herning. Instituttet fokuserer på business- og ingeniørområdet og har et stærkt fokus på virksomhedssamarbejder. Hvert år er 500 studerende involveret i projekter i omkring 250 virksomheder, der omfatter både SMV’er og førende globale virksomheder. Vores studentervæksthus Business Factory starter 15 nye virksomheder hvert år.

Besøg vores hjemmeside for mere information om Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på http://btech.au.dk/.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder John Bang Mathiasen, tlf.: 2177 2524, e-mail: johnbm@btech.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Regitze Margrethe Arnbjerg, tlf.: 8715 2174, e-mail: rma@au.dk.

Arbejdssted
Arbejdsstedet er Birk Centerpark 15, 7400 Herning.

Kvalifikationskrav
En ansættelse som adjunkt forudsætter kandidat- eller ingeniøruddannelse samt tre års relevant praktisk erfaring eller erhvervet ph.d.-grad. Kvalifikationsniveauet for lektorer skal svare til det, der opnås på grundlag af en 3-årig ansættelse som adjunkt, men vil også kunne være opnået på anden måde.
  • Ansøgeren skal kunne dokumentere undervisningserfaring på min. bachelorniveau
  • Ansøgeren skal besidde et solidt engelskniveau – da undervisning på engelsk kan/vil forekomme
  • Ansøgeren skal være fleksibel – da undervisning aftener og weekender kan/vil forekomme

For at opnå varig ansættelse som lektor ved Aarhus BSS er det et krav, at ansøgeren forud for ansættelsen, har gennemført fakultetets kursus i vejledning, samt fakultetets kursus i blended Learning – Go Online, ved Center for Undervisning og Læring. Har ansøgeren ikke gennemført kurserne inden ansættelsen, vil ansættelsen være betinget af, at kurserne gennemføres inden for fem år.

Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Ansøgningsprocedure
Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
  • Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
  • Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 5 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2. sal, 8000 Aarhus C.

Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS her

Bedømmelsesprocessen
Efter ansættelsesfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Frist: 1. marts 2021

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.