Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Adjunkt/lektor til Zealand i Slagelse

Vi søger en adjunkt eller lektor, som vil være med til at uddanne fremtidens markedsføringsøkonomer, serviceøkonomer og jordbrugsteknologer i samarbejde med et ambitiøst underviserteam.

Vi søger en profil, som er en stærk formidler med solid faglig baggrund inden for primært økonomi, jura og statistik. Du skal desuden kunne bidrage til undervisningen inden for en række andre fagområder. Det kan fx være salg, markedsføring, organisation og supply chain management, men også andre fagområder kan være relevante.

Du har meget gerne praktisk erfaring med fagområderne og også gerne erfaring med at tilrettelægge og udføre praksisrettet undervisning på et videregående niveau.

Du kommer til at indgå i et team, der underviser på flere af vores uddannelser i Slagelse; Serviceøkonom, Markedsføringsøkonom samt de merkantile fag på Jordbrugsteknolog og Professionsbachelor i jordbrug. Du vil skulle bidrage til både drift og udvikling af alle uddannelserne.

Vi tilbyder
Som underviser på Zealand får du en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med fleksible arbejdstider. Du vil selvstændigt skulle gennemføre og tilrettelægge undervisning inden for dine fagområder og i tæt samarbejde med kollegaer og studieleder indgå i planlægning og udvikling af uddannelsen, herunder arbejde med udviklingsprojekter og andet videnarbejde. Du vil desuden blive en del af det samlede erhvervsakademi, hvor du vil indgå i tværgående aktiviteter.

Vi forventer, at du                                                           

  • har en samfundsvidenskabelig eller merkantil uddannelse på kandidatniveau, fx cand.merc.jur, cand.merc.aud eller lignende.
  • kan undervise på videregående niveau i erhvervsøkonomiske fag samt i grundlæggende statistik og jura
  • skriver i din ansøgning, hvis der er andre fagområder indenfor vores uddannelser, hvor du kan bidrage.
  • har nogle års relevant erhvervserfaring – gerne indenfor turisme-, service- og oplevelsesindustrien
  • har erfaring med undervisning eller har lyst til at få det.
  • er indstillet på at undervise og vejlede studerende både live og online.
  • både er god til at arbejde selvstændig og i team.
  • trives i en omskiftelig hverdag, hvor de studerendes læring er i centrum.
  • har lyst til hele tiden at udvikle din undervisning og dig selv som underviser.

Praktiske oplysninger

Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, sker ansættelse som lektor.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003 – Stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelsen nr. 673 af 13. maj, 2020 om lektorkvalificering.

Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse.

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nederst på siden. Vi ønsker stillingen besat 1. marts 2021 så søg allerede i dag og senest 15. januar 2021. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag 22. januar 2021 i tidsrummet 8-16.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye underviser? Så kan du kontakte studieleder Torben Jano på toja@zealand.dk, telefon 24 61 58 95 eller adjunkt John Jagd på joja@zealand.dk, telefon 20 91 22 91.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand har afdelinger i fem byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.