Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Adjunktur i Energiøkonomi

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (BTECH) ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, søger én eller flere adjunkter inden for energiøkonomi.

Et adjunktur er en treårig tidsbegrænset stilling. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2021 eller efter aftale.

Jobbeskrivelse
Vi søger højtkvalificerede ansøgere, der kan styrke vores forskningsprofil inden for energiområdet. Vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet, og det er derfor altafgørende, at ansøgers forskning tager udgangspunkt i virksomhedsrelevante problemstillinger. Den succesfulde ansøger vil blive en del af AIROD-forskningssektionen og Center for Energiteknologier (CET).

Vores tætte samarbejde med eksterne interessenter i både udviklings- og forskningsprojekter giver adgang til deltagelse i en bred vifte af forskningsområder. Igangværende og kommende projekter i CET har således fokus på de økonomiske aspekter af ’Levelized Cost of Energy’ (LCoE), herunder estimering af CAPEX, OPEX og DECEX med særlig vægt på vindenergi og elektrisk energilagring. Derudover vil der i de kommende år være øget forskningsinteresse i betydningen og modificeringen af afgifter og tariffer i fremtidige energiscenarier og forsyningsstrukturer.

Ansøger forventes at undervise og vejlede studerende på bachelor- og kandidatniveau. Vores institut er interdisciplinært, og kandidaten kan derfor også forvente at skulle undervise studerende med både en forretnings- og ingeniørbaggrund. Mere information om vores uddannelser er tilgængelig her. Det forventes som udgangspunkt, at kandidaten kan undervise i et eller flere af følgende fag inden for det erhvervsøkonomiske område: Økonomistyring, Finansiering, Erhvervsøkonomi, Mikroøkonomi og Makroøkonomi. Undervisningen vil foregå på dansk og engelsk.

Dine kvalifikationer
Ansættelse som adjunkt forudsætter relevante videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Ansøgere til stillingen opfordres til at beskrive deres forskningsportefølje samt hvordan deres forskning relaterer sig til energi, bæredygtighed og behandling af store datasæt. Beskrivelsen kan for eksempel indeholde en oversigt over konkrete projekter, samarbejder, formidlingsaktiviteter mv.

Kontakt
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Institutleder Anders Frederiksen, tlf.: 6162 0207, e-mail: afr@btech.au.dk

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Regitze Arnbjerg, tlf.: 8715 2174, e-mail: rma@au.dk

Hvem er vi?
BTECH ligger i det forretningsorienterede og iværksættervenlige Herning. Instituttet fokuserer på business- og ingeniørområdet og lægger stor vægt på virksomhedssamarbejder. I 2019 var mere end 500 studerende involveret i projekter med 250 virksomheder, der omfatter både SMV’er og førende globale virksomheder. Vores studentervæksthus Business Factory starter 15 nye virksomheder hvert år.

Besøg vores hjemmeside for mere information: http://btech.au.dk/.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgningsprocedure
Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:

Ansøgning

  • Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
  • Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
  • Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten)
  • Publikationer. Op til 3 publikationer kan medsendes. I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne. Denne blanket kan bruges til formålet
  • Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2. sal, 8000 Aarhus C.

Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS her.

Bedømmelsesprocessen
Efter ansøgningsfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
1. september 2020

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.