Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ blæksprutte med potentiale søges

Om jobbet

HR og Analyse i Hedensted Kommune søger en hurtig og kvik administrativ medarbejder til både faste og ad hoc administrative opgaver.

Vi er syv medarbejdere i afdelingen med meget forskellige baggrunde, og vi arbejder med klassiske HR-udviklingsopgaver (arbejdsmiljø, MED, lederuddannelse, organisationsudvikling, personalegoder m.m.), samt analyser og evalueringer af både afgrænsede projekter, og med et bredere organisatorisk sigte. Vi sætter pris på, at være efterspurgte og arbejder hårdt for at skabe værdi for organisationen. Samtidig stræber vi efter at have en åben og ærlig dialog, og hjælper hinanden hvor det er muligt. Humor og (selv)ironi er ligeledes stabile bestanddele af hverdagen.

Kompetencer og profil

Hedensted Kommune er en meget flad organisation, og vi leder derfor efter en kollega, som både kan arbejde efter konkrete, nogle gang mindre konkrete, retningslinjer for løsningen af opgaverne. Du har måske erfaring fra en lignende stilling og gerne erfaring med systemer som KMD OPUS, SBSYS og Defgo.net. Men vigtigst er det, at du lærer hurtig, kan prioritere i de forskellige opgaver efter deadline og behov, og drives af at eksekvere dine opgaver. Ligeledes vil kandidater der både kan arbejde med administrative opgaver, samt udvikle sig i stillingen i forlængelse af vores arbejde med at automatisere administrative arbejdsgange blive prioriteret.  

Vi har samtidig brug for en person med godt humør - også i pressede situationer.

Opgaver

Som nævnt ovenfor vil opgaverne i stillingen både bestå af faste opgaver og opgaver som er meget afhængige af de projekter afdelingen løser, og derfor vil veksle i indhold og omfang. På begge typer opgaver har vi brug for en kollega, der byder ind på så stor en del af opgaveløsningen som muligt. 

Eksempler på opgaver er:

  • Uddannelsesadministration (tilmeldinger, frameldinger, venteliste, kommunikation med underviser, kursus-sted, praktiske forhold, m.m.)
  • Opsætning, administration og udtræk af rapporter på diverse undersøgelser fra Defgo.net. - evt. mindre analyser
  • Løntræk i forbindelse med personalegoder
  • Administration af sundhedsordning og håndtering af diverse spørgsmål i relation hertil
  • Betaling af regninger og faktureringer
  • Forefaldende opgaver i forbindelse med større arrangementer og støtte til diverse projekter i afdelingen
  • Administration af uddannelsesaftaler som bruttolønsordning
  • Vedligeholdelse af hjemmeside/medarbejdernet – herunder offentliggørelse af lokalplaner mv.

Løn og ansættelsesvilkår

HR og Analyse er placeret på Hedensted Rådhus lige ved Hedensted Station.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Eventuelt 34 timer om ugen, hvis det ønskes. Løn efter gældende overenskomst.

Forventet tiltrædelse er 1. april eller tidligere, hvis muligt.

Hvis du vil vide mere

Ved spørgsmål kan du kontakte HR-konsulent Jette Hansen på 29 36 65 75.

Ansøgning

Søndag den 18. februar.

Samtaler forventes afholdt mandag den 26. februar.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her