Da en af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, mangler vi en kollega i vores team snarest muligt og senest 1. oktober 2022.
Vi søger en kollega, som kan/skal bidrage med, at udvikle og drifte opgaver primært i forhold til personaleadministration. Arbejdet med personaleadministration gør, at vi forventer vi, at du kan:
- Kommunikere tydeligt og præcist både i tale og skrift – herunder kommunikation med forskellige faggrupper
- Bruge Excel på et forholdsvis højt niveau
- Omsætte komplekse problemstillinger til løsninger, der kan håndteres i driften
- Fungerer som central sparringsperson i Velfærd og Sundhed
- Arbejde på det personaleadministrative område, herunder har arbejdet med at udarbejde specifikke lønaftaler i samarbejde med driften
- Lave beregninger og omsætte overenskomst tekster til driftsområderne
- Udvikle digitale løsninger med centrale og decentrale enheder
Derudover er der i en central administration en bred vifte af øvrige opgaver og ikke mindst ad-hoc opgaver, som vi løser i fællesskab i teamet.
Din profil skal gerne matche, at du:
- Trives med ”det lange træk” og samtidig kan bidrage med ad-hoc opgaver
- Kan gennemskue en stor organisation
- Ser løsninger - også de utraditionelle
- Sikrer ensretning og udvikling af opgaver internt i afdelingen og med decentrale enheder
- Trives ved at introducere og undervise i et vist omfang
Hvem bliver dine nye kolleger?
Du bliver en del af team administration med ca. 20 kollegaer, der er kendetegnet ved at være serviceminded, løsningsorienterede, udviklingsparate og kollegiale. Du vil også få et tæt samarbejde med de øvrige teams og specielt ledere i Velfærd og Sundhed.
Dine nære kollegaer har i dag kontor på Fabrikvej 6, 2. sal, men vi samles med vores øvrige kollegaer på det nye rådhus (Chr. M. Østergårds Vej) i løbet af efteråret 2022.
Er stillingen noget for dig? Skynd dig at sende en ansøgning, da vi tager ansøgere til samtale løbende.
Stillingen er fuld tid og fastansættelse.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger kontakt teamleder Peter L. Sørensen på tlf. 61 61 44 01 eller
afdelingsleder Jette Kilde på tlf. 21 54 64 23.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk