Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ leder til Kratbjergskolen

Dedikeret administrativ leder søges til Kratbjergskolen i Allerød Kommune. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2018.
 
Hvis du har lyst til at skabe stærk økonomisk styring og sikker drift i samarbejde med os – så er det dig vi søger.

Vores administrative leder indgår i skolens ledelse og skal sikre stabil drift, solidt økonomisk overblik og ressourcestyring, så den øvrige skoleledelse kan fokusere på elevernes læring og trivsel.

Kratbjergskolen er en distriktsskole i Allerød Kommune, bestående af 2 afdelinger: Afdeling Ravnsholt og Afdeling Engholm.

Som en del af fusionen mellem Engholm og Ravnsholt, er vi i gang med en spændende proces med at kigge på vores administrative og driftsmæssige sagsgange for, at ensarte og optimere på den administrative opgaveløsning.  Denne proces skal du stå i spidsen for og efterfølgende implementere de optimeringer, der kommer ud af processen.

Du vil på de 2 afdelinger, i tæt samarbejde med skolens øvrige ledelsesteam, have det daglige ansvar for skolens sekretariat og personaleansvar for skolens sekretærer.

Du har kendskab til driften og administrationen på en skole, du har et stort overblik, kan kombinere en skarp sans for administrative udfordringer med såvel ledelsesmæssig som pædagogisk indsigt og forståelse, og har kendskab til ledelse og administration i en politisk styret organisation.

Vi forventer, at du bl.a.:

  • Har mod og lyst til at arbejde på en skole i rummet mellem pædagogik og administration.
  • Har solid erfaring med økonomistyring og økonomiske analyser.
  • Har kendskab til alle facetter af økonomien – lige fra bogføring til den overordnede rapportering.
  • Har erfaring med personaleadministrative opgaver.
  • Har erfaring med udvikling af administrative arbejdsgange og processer.
  • Kan bidrage til en effektiv sagsbehandling og sagsstyring.
  • Har erfaring med og lyst til personaleledelse.
  • Har lyst og mod på at være tovholder på skoleårets administrative opgaver og dets planlægning.
  • Er engageret, fleksibel og målrettet.
  • Kan arbejde struktureret i en til tider travl hverdag hvor det uforudsete er en ”nødvendig gæst”.
  • Kan indsamle og behandle data.    
 
Vi kan tilbyde dig
  • En skole i konstant og spændende udvikling – en skole med fokus på, at enhver elev, der går på Kratbjergskolen lærer, trives og dannes og bliver parat til videre uddannelse, livet og verden. 
  • En spændende hverdag forankret på de 2 afdelinger af vores skole.
  • Engagerede og dygtige kollegaer.
  • Erfarne og kompetente medarbejdere.
  • En hverdag fyldt med godt humør, der aldrig bliver kedelig.
 
Du kan rekvirere en uddybende stillingsprofil med nærmere beskrivelse af ansvarsområder ved at kontakte Britt Hald på tlf.: 2142 1576 eller på mail: brih@alleroed.dk

Hvis du vil vide mere, så ring eller skriv til distriktsskoleleder Morten Permin på tlf. 2974 5372, mope@alleroed.dk

Ved ansættelse i stillingen vil straffe- og børneattest blive indhentet.

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, og lønnen fastsættes på baggrund af forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Job- og personprofil ligger tilgængelig på Allerød Kommunes hjemmeside, nederst under ledige jobs.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest den 18. februar 2018. Uddannelsesbevis, dokumentation for tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning.

Vi forventer at holde første samtale onsdag den 21. februar 2018 og anden samtale den 27. februar 2018. Kandidater, der går videre til anden samtale skal forud for denne gennemføre en personlighedstest. Testen bliver i slutningen af uge 8.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har ca. 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er røgfri arbejdsplads. En røgfri arbejdsplads betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her