Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ medarbejder - boligstyring

Brænder du for administrative opgaver?
Vi søger en ny, dynamisk, administrativ medarbejder, som brænder for at arbejde i et administrativt team med blandt andet Boligstyring med tildeling af pleje- og ældreboliger, refusioner og andre administrative opgaver.


Stillingen er på mellem 30-35 timer om ugen.

Om os
Vi varetager myndighedsopgaver såsom visitation til hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning, hjælpemidler, plejeboliger m.v. Vi er en dynamisk afdeling med forskellige faglige kompetencer på højt niveau. Vi arbejder i teams, hvor du vil indgå i et administrativt team med fem andre kollegaer og vi har fokus i afdelingen på vidensdeling. Du arbejder fleksibelt og selvstændigt med opgaverne.
Vi er en travl arbejdsplads med mange bolde i luften, men også med mulighed for fælles læring og udvikling.
I 2022 skal vi flytte til Helsingør Kommunes nye Sundhedshus. Samtidig fusionerer vi med Hjemmeplejens og de midlertidige pladsers administration og denne proces foregår aktuelt og fortsætter op til indflytningen.

Om dig

  • Du er kontoruddannet gerne med visitationserfaring og har erfaring med OPUS, Excel, ESDH systemer, KMD journal m.v. Og gerne med Nexus omsorgsjournal.
  • Du har flair for arbejdet med borgerettet understøttet sagsbehandling. Trives med borgerkontakt og til dennes pårørende, samt mange samarbejdspartenere.
  • Du er stærk i digitale kompetencer.
  • Du arbejder proaktivt med, at finde digitale løsninger på administrative opgaver.
  • Du leder efter effektive opgaveløsninger og nye muligheder.
  • Du arbejder systematisk og kan prioritere dine opgaver.
  • Du kan sætte dig ind i nye områder og tilegne dig ny viden.
  • Du trives med at udvikle og optimere administrative processer.
  • Du har en positiv indstilling, gode evner til at samarbejde i et team og er ansvarsfuld.
Om jobbet
  • Du skal varetage al administration i forbindelse med anvisning af ældre- og plejeboliger med anden kollega.
  • Du skal varetage administrative opgave med indhentning af refusion og kontrolling.
  • Du er sekretær for vores visitationsfaglige Boligvisitationsudvalg.
  • Du skal varetage administrative opgaver med IT og digitalisering.
  • Deltage aktivt i afdelingens udvikling på det administrative område.
  • Mangler du erfaring på enkelte områder tilbyder vi kompetent oplæring.
I Forebyggelse og Visitation pågår aktuelt en analyse af de administrative opgaver, hvorfor dine opgaver ikke er helt fastlagte. Du skal deltage i denne videre proces.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og principperne for Lokalløn. Der er mulighed for Flex-tid. Helsingør Kommune har forskellige velfærdstilbud til medarbejderne f.eks. kunst- og motionsklub. Forebyggelse og Visitation er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse fås hos områdeleder Lene Bergstein tlf. 49 28 14 04, mobil 25 31 14 04 e-mail: lvb04@helsingor.dk

Vi afholder samtaler den 22. januar 2021 fra kl. 9-15.

Ansøgningsfrist den 19. januar 2021 kl. 23.59. Tiltrædelse den 1.marts 2021

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.