Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ medarbejder søges til SOLGÅRDEN - et aktivitets- og beskæftigelsestilbud for mennesker med særlige behov.

Administrativ medarbejder søges til SOLGÅRDEN – et aktivitets- og beskæftigelsestilbud for mennesker med særlige behov.

Vil du være med til at understøtte driften af et aktivitets- og beskæftigelsestilbud til borgere med særlige behov?

Vi søger en administrativ medarbejder, der ser udfordringer i at løfte mange forskelligartede opgaver og har lyst til at samarbejde med ledelse, personale og brugere om at skabe gode rammer for vores aktivitets- og beskæftigelsestilbud og at få hverdagen til ’glide’.

Hvem er vi
Solgården er Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud til voksne med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed. Solgården består af værksteder, hvor brugerne producerer og deltager i alt fra kafferisteri, glaskunst, det månedlige nyhedsbrev Solposten til daglig drift af kantinen, rengøring og gartneriet. For nogle brugere af Solgården er målet at komme i job med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked. For andre brugere er målet at deltage i Solgårdens aktivitets- og samværstilbud og vedligeholde deres kompetencer herigennem.

Stillingen som administrativ medarbejder på Solgården
Den administrative medarbejder er sammen med den daglige leder samt den faglige koordinator administrationen på Solgården.
Den administrative medarbejder har følgende opgaver:
 

   • Opgaver i forbindelse med økonomi herunder administration af værkstedernes økonomi, indtægter ved salg, bank, statusafstemninger, opkrævninger og fakturabehandling
   • Udarbejdelse af materiale og sparring til leder ifm. budgetopfølgning og regnskab
   • Opgaver i forbindelse med personaleadministration
   • Opgaver i forbindelse med brugeradministration, bl.a. jobdusør, ændringer i transport
   • Administration af nøgler, købekort, diverse lister og samarbejdsaftaler
   • Bestilling af diverse varer for hele Solgården
   • Være behjælpelig med spørgsmål fra medarbejdere, brugere og eksterne  
   • Øvrige understøttende administrative og driftsmæssige opgaver for daglig leder
   • Medvirke til en løbende faglig kvalitetsudvikling af opgaverne på det administrative område, herunder indgå i analyser af området


Det forventes, at den administrative medarbejder er fleksibel i forhold til at hjælpe til i værkstederne, hvis der er brug for en hånd i forbindelse med fravær eller ferie og i det hele taget er fleksibel i forhold til at få husets daglige drift til at køre.
 
Vi vil gerne høre fra dig som:

   • Har en relevant kontoruddannelse og evt. relevant administrativ videreuddannelse f.eks. kommunom eller akademiuddannelse i offentlig administration
   • Har erfaring med økonomi og analyse
   • Har solid IT-erfaring. Gerne erfaring med kommunens administrative systemer: Prisme, Office-pakken, Acadre og Silkeborg Data
   • Har lyst til at samarbejde med mennesker med særlige behov
   • Kan bevare overblikket i en travl hverdag med facetterede opgaver
   • Er hjælpsom, imødekommende og har gode samarbejdsevner
   • Er initiativrig, ser muligheder og er ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt
   • Kan fungere i en politisk ledet organisation


Din arbejdsplads
Solgården Beskæftigelses- og Aktivitet er en enhed i Social- og Handicapcentret i Høje-Taastrup Kommune, der fysisk er placeret på Solsortevej 9 C i Taastrup.

Personalegruppen består af 30 kompetente og dedikerede medarbejdere der er tværfagligt sammensat.
Solgården tilbyder beskæftigelse, kompetenceudvikling samt aktivitetstilbud til omkring 100 mennesker med fysiske handicap, psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser i henhold til SEL § 103 og § 104, samt LAB § 31 samt § 32.

Solgården driver værksteder indenfor følgende fagområder: kaffe, køkken, medie, glas, sy, krea, gartneri og rengøring. Dertil har vi også aktivitet og samværsgrupper.

Forebyggelse og sundhed er et væsentligt omdrejningspunkt i vores tilbud. Derfor tilbydes der også træning og vederlagsfri fysioterapi.
 
Vilkår, yderligere oplysninger og ansøgningsfrist
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat fra 1. april 2018. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og følger reglerne om ny løn.
 
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 20. februar 2018
Ansættelsessamtaler finder sted fredag d. 23. februar 2018 i tidsrummet kl. 8 til kl.15.

Ansøgningen vedlagt CV kan alene sendes elektronisk via link på opslaget.

Har du spørgsmål vedr. stillingen kan du kontakte den konstitueret leder Lise Bjerre Kyllingsbæk på
tlf. 20 46 29 72.
  
Du kan læse mere om Solgården på http://www.solgaarden.htk.dk/
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her