Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ medarbejder til Administrations- og Ydelsesafdelingen

Struktureret og detaljeorienteret administrativ medarbejder med interesse for tal, lovgivning og beregninger søges til en tværfaglig stilling.


Hvem er vi?

Administrations- og Ydelsesafdelingen er en del af Center for Job, Social og Udbetaling i Skanderborg Kommune, og vi søger en struktureret og detaljeorienteret administrativ medarbejder med interesse for tal, lovgivning og beregninger.

Administrations- og Ydelsesafdelingen understøtter Arbejdsmarked og Social med administrative og it-mæssige opgaver. Vi udbetaler refusion til virksomheder samt bevilling og udbetaling af sygedagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, fleksløntilskud og ledighedsydelse. Herudover arbejder vi med en række øvrige ydelser i medfør af lov om aktiv socialpolitik herunder enkeltydelser.

Administrations- og Ydelsesafdelingen er en vigtig medspiller i at sikre en helhedsorienteret indsats på arbejdsmarkedsområdet og består af 27 medarbejder 2 faglig koordinator og en afdelingsleder.


Om stillingen

Vi søger en kollega, der skal varetage opgaver som mellemkommunal refusion, ledelsestilsyn og opkrævning af ydelser. Disse arbejdsopgaver kræver et stort overblik, evnen til at kunne finde holdbare løsninger i kompliceret beregninger og flair for tal. Du vil også komme til at arbejde med diverse administrative arbejdsopgaver.

Erfaringer med varetagelse af de beskrevne opgaver vil være en fordel, men vi forventer omvendt ikke, at du kan alting fra første dag. Du skal have gåpåmod, lyst til at være med til at udvikle din dagligdag og tage ejerskab for opgaverne.

Du vil blive mødt af 4 kollegaer og en faglig koordinator som vil stå klar til at byde dig velkommen og som er klar med faglig sparring.


Primære opgaver

  • Mellemkommunal refusion
  • Ledelsestilsyn
  • Opkrævning af ydelser
  • Diverse administrative opgaver


Faglige kompetencer

  • Kendskab til regnskab og økonomistyring
  • Flair for IT og en rutineret bruger af Excel og Microsoft Office pakken
  • Kendskab eller viden om KY og KSD
  • Administrativ stærk

Personlige kompetencer
  • Struktureret, detaljeorienteret og grundig.
  • Har gode samarbejdsevner - både i afdelingen og tværfagligt i hele organisationen.
  • Analytisk og har let ved at se muligheder i kompliceret beregninger.
  • Engageret og initiativrig.
  • Har gode kommunikationsevner.
  • Du kan navigere i en hektisk hverdag med varierede arbejdsopgaver.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og evner at bevare ro og overblik i en travl hverdag.
  • Du er fleksibel og stabil.
Uddannelsesmæssig baggrund kan være en assistentuddannelse suppleret med en kommunom eller professionsbachelor i administration og økonomi.


Vi tilbyder

Åbent kontormiljø med engagerede kollegaer og et spændende og udfordrende arbejdsmiljø præget af engagement og vidensdeling, hvor vi vægter en uformel og humoristisk omgangstone. Vi ser frem til at høre, hvad du kan byde ind med af faglige og personlige kompetencer.

Løn, arbejdstid og arbejdssted
Tiltrædelse snarest muligt. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og forhandles med forhandlingsberettiget organisation med udgangspunkt i kvalifikationer og erfaring.

Arbejdsstedet er Fælleden, 8660 Skanderborg.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kamilla Hee Olsen på telefon 23 41 49 33.

Ansøgningsfrist
Kan du se dig selv i ovenstående, så vil vi rigtig gerne læse din motiveret ansøgning.

Ansøgningsfristen er torsdag den 17. juni 2021 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 22. juni 2021.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.