Administrativ medarbejder til at holde styr på rejser og biler, Glostrup eller Århus

Vikar – Stærk administrativ medarbejder til rejse- bil- og fakturaadministration søges til Forretningsservice i Fødevarestyrelsen

Har du et godt overblik og en veludviklet ordenssans, når der holdes styr på rejseadministration, betalingsadministration og biladministration i en stor offentlig organisation?  

 
Opgaver  
Tyngden i dit arbejde vil være ansvaret for rejseafregningsadministration i hele Fødevarestyrelsen. Du vil være den centrale medarbejder, der skal sørge for at vores rejseadministrationssystem (Rejsud og snart Rejsud2) bliver brugt af de mange enheder og rejsende i Fødevarestyrelsen. Du vil desuden skulle deltage i fakturaadministration og administrationen af Fødevarestyrelsens tjenestebiler (180 stk.)  
 
Dine ansvarsområder bliver:  
• Administration af rejseafregninger gennem rejseafregningssystemet RejsUd. Dette system forventes i øvrigt at blive erstattet af et nyt system (”RejsUd 2”) inden for det næste halve år, og der vil derfor være en større opgave med at stå i spidsen for implementeringen af dette.  
• Backup på håndtering af fakturaer i vores betalingssystem IndFak, herunder modtagelse, forkontering og fordeling af fakturaer.  
• Endelig får du en væsentlig opgave med at deltage i den administrative del af implementering og drift af et nyt system, der understøtter booking og anvendelse af styrelsens mere end 180 tjenestebiler  
 
Om dig  
Vi forestiller os, at du solid erfaring med forskellige, gerne statslige systemer inden for regnskabs- og/eller administrationsområdet.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en kontoruddannelse med vægt på det regnskabsmæssige, gerne suppleret med yderligere kompetenceudvikling inden for eksempelvis regnskab, projektledelse. Du kan have en anden uddannelsesmæssig baggrund. Det afgørende er, at du er systematisk og meget selvstændig og hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver – og så skal du være rigtigt god til at møde vore mange interne brugere i Fødevarestyrelsen.  
 
Du må gerne have erfaring med eller godt kendskab til:  
• Statens rejseafregningssystem RejsUd  
• Navision Stat version 7.0.01  
• Indfak2  
• Afstemninger  
• Excel  
• Microsoft Office  
 
Du er selvstændigt tænkende og handlende samtidigt med at du er meget bevidst om at du opnår bedre resultater ved at kommunikere åbent og løbende i forhold interessenterne i dine omgivelser. Udover at være struktureret værdsætter vi en kollega, der indgår aktivt i teamet.  
 
Endvidere er du positiv og udadvendt, fleksibel, detaljeorienteret og motiveret for at sætte ting i system samt evner at forstå.  
 
Om os  
Indkøbs- og Betalingsteamet er ét af fem teams i Forretningsservice, der med sine 50 medarbejdere 7 forskellige steder i landet, servicerer den øvrige Fødevarestyrelse med lejemål og bygninger, kantiner og biler, fakturabetalinger og rejseadministration, indkøb og kontraktstyring samt sørger for at Fødevarestyrelsens kunder for en meget stor dels vedkommende bliver serviceret i Kunderådgivnigen.  
 
Du kommer til at indgå i Indkøbs- og Betalingsteamet. Teamet er placeret dels i Lystrup ved Aarhus med 4 medarbejdere og dels i Glostrup ved København med 3 medlemmer. Den, som du i en periode skal erstatter arbejder fra Lystrup, men der er også mulighed for at du kan få arbejdssted i Glostrup.  
 
Hvornår skal du starte  
Den, som du skal vikarierer for, går forventeligt på barsel med udgangen af juni, men for at få en god overgang, må du gerne være i stand til at starte per 1. maj.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK.  
 
Din ansøgning  
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 7. marts 2018  
 
Kommer du fra Jylland vil samtalerne foregå i Lystrup ved Aarhus. Kommer du fra Sjælland vil samtalerne foregå i Glostrup ved København.  
 
Vil du vide mere?  
Har du spørgsmål til stillingsopslaget er du velkommen til at kontakte kontorchef Kim Hastrup, e-mail kimh@fvst.dk eller telefon 7227 6726 eller kontorfuldmægtig Helle Møgelvang, hellm@fvst.dk, telefon 7227 5037.  
 
Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk
 
Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:16. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Tjenesteplanlægger til Rigspolitiets HR Partnerfunktion

Politiområdet, Ejby

Brøndby
Rigspolitiet, Koncern HR, EjbyHar du et veludviklet planlægningsgen og et indgående kendskab til arbejdstidsreglerne i staten, så er jobbet som tjenesteplanlægger i Rigspolitiet måske noget for dig. Med dit store overblik og din strukturerede tilgan...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Kontor, administration og regnskab.

IL FORNO VERONA V/L'HASSAN EL-GHADOUANI

Til kontoret søges en kontordame med erfaring indenfor kontor-administration og regnskab. Jobbet medfører forfaldende kontorarbejde, bogføring, telefonbehandling, ordrebehandling, fakturering og virksomhedens momsregnskab. Jobbet er på ca. 15 timer ...
Indrykket:9. januar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Studenter til FIRE - Fiscal Relations Research Group ved Det Juridiske Fakultet

Det Juridiske Fakultet

Studenter til FIRE Fiscal Relations Research Group ved Det Juridiske Fakultet FIRE Fiscal Relations Research Group søger 2 dygtige og engagerede studenter primært til at hjælpe med innovationsprojektet UCPH Fiscal Relations Law Journal (http: www.ju...
Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:23. marts 2018

Er du vores nye kontorelev?

AV CENTER KØBENHAVN A/S

Vi søger en kontorelev med speciale i administration til AV CENTER København. Som kontorelev bliver du tilknyttet vores regnskabs- og administrationsafdeling. Dine primære opgaver: - Bogføring og afstemninger af debitor, kreditor, finans og løn - Ad...
Indrykket:7. februar 2018
Udløbsdato:4. april 2018

Kontormedhjælper søges

Homexpress Denmark IVS

Hej Ansøger Homexpress er en nyopstartet udbringnings virksomhed. Vi søger dygtige og engageret personale til vores kontor i Hvidovre. Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed i hastig udvikling og har du ikke et problem med at arbejde under st...