Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ medarbejder til Boligadministrationen i Sundhed og Omsorg


Om jobbet
Vi søger 1-2 nye kolleger til vores boligadministration. I Boligadministrationen varetager vi den løbende administration af ca. 4000 pleje- og ældreboliger i ca. 112 almene boligafdelinger og 10 bebyggelser efter serviceloven i et tæt samarbejde med lokalcentrene, og med direkte kontakt til beboerne.

Som administrativ medarbejder kommer du til at arbejde sammen med 7 andre administrative medarbejdere i et selvstyrende team, der varetager alle administrative opgaver i forbindelse med indflytningen, i boperioden og i forbindelse med udflytningen, herunder alle eksterne og interne kontakter i disse sammenhænge.

Vi arbejder meget selvstændigt, og teamet sørger for at opgaveflowet forløber i henhold til tidsfrister, lovgivning og retningslinjer - og sund fornuft. I Boligadministrationen understøttes det administrative forløb af vort systemet (UNIK), som er opbygget med foruddefinerede 'guider', der leder medarbejderen gennem sagsforløbet.

Som en del af din opgave er også, at du står for de årlige afdelingsmøder i et antal af de almene boligafdelinger, både forberedelse, afholdelse og efterfølgende opfølgning. Dette sker i et samarbejde med Boligadministrationens økonomiteam og områdeteknikeren.


Din profil
Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med administration af boliger (gerne almene)
  • Udpræget vilje og evne til tværfagligt samarbejde
  • Kendskab til almenboligloven
Du er:



  • Serviceminded og god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • Struktureret og med gode evner inden for talbehandling
  • Erfaren bruger af MS Office og gerne med kendskab til UNIK
  • Selvstændig, omhyggelig og ansvarsbevidst
  • Positiv, imødekommende og har et godt humør

Derfor skal du vælge os
Boligadministrationen er en del af Bygningsafdelingen, hvor 30 engagerede medarbejdere varetager følgende opgaver for Sundhed og Omsorg:

  • Boligadministrationen: administration af ca. 4200 pleje- og ældreboliger.
  • Teknikergruppen: renoveringer og drift/vedligeholdelse af Sundhed og Omsorgs bygningsmasse på ca. 380.000 m2 fordelt på godt 150.000 m² kommunale institutioner og ca. 230.000 m² almene boliger.
  • Anlægsgruppen: Varetager alle større om- og tilbygninger samt nybyggerier i Sundhed og Omsorg.
I Bygningsafdelingen bliver du en del af et uformelt og åbent arbejdsmiljø med gode og dygtige kollegaer, som brænder for at sikre de ældre borgere i Aarhus kommune gode boliger og velfungerende lokalcentre.

Vi har til huse på Søren Frichs Vej 36G og glæder os til at byde dig velkommen ombord.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.


Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig koordinator i Boligadministrationen Helle Krogh på 4185 9511 eller hkro@aarhus.dk.
Eventuelle henvendelser pr. mail bedes mærket 'Ny administrativ medarbejder i Boligadministrationen'.


Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 12. februar 2018.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 16. februar 2018.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


Om os
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen http://www.sundhedogomsorg.dk/~/media/Subsites/Sundhed-og-Omsorg/Dokumenter/Vaerktoejer/Kursusportalen/Opret-dig-som-ny-bruger-paa-Kursusportalen---Borgeradgang.pdf

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her