Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ medarbejder til Center for Psykiatri og Handicap

Administrativ medarbejder i Center for Psykiatri og Handicap

Overblik og engagement

Vi søger en engageret administrativ medarbejder, der kan holde flere bolde i luften, servicere på afstand og samtidig være nærværende i de dele af centeret, som du får ansvaret for at servicere.

Du skal som administrativ medarbejder referere direkte til Psykiatri- og handicapchefen og skal hovedsageligt varetage administrative opgaver for socialpsykiatrien, men også tværgående administrative opgaver for hele centeret indgår. Derudover forventer vi at du er selvkørende og ’tager fra’, selvom opgaven måske ikke står på første linje i stillingsbeskrivelsen.

Stedet

Stillingen er placeret i en mindre enhed med fire andre medarbejdere, der varetager opgaver for hele centeret. Det er bl.a. opgaver som løn- og personaleadministration, administration og udvikling af det fagsystem der bruges i centeret, vedligeholdelse af hjemmeside og intranet. Det er også sekretariatsfunktioner for CenterMED, udvalg, og forskellige samarbejdsfora. Endelig varetager afdelingen opgaver omkring tilsyn, magtanvendelse, projektledelse og fondsansøgninger.

Vi mener selv, at vi har højt til loftet, godt humør og et ønske om at gøre tingene godt for borgere, samarbejdspartnere og de medarbejdere, samt ledere der serviceres af afdelingen.

Vi ønsker

En administrativ medarbejder, der finder glæde ved at understøtte organisationen med stabil og sikker administrativ service. Herunder evne og lyst til løbende at forbedre måden hvorpå vi har organiseret opgaverne.


Måske er du uddannet i kommunal administration, men der kan sikkert også være andre veje til jobbet. Det vil være godt hvis du har en bred erfaring med opgavetyper omkring økonomi, personale, registrering og dokumentation. Du skal bl.a. arbejde i følgende systemer og programmer:

  • Oprettelser og registrering af ændringer i KMD vagtplan
  • Bogføring i KMD Opus og Rollebaseret indgang
  • Journalisering i FICS
  • Indberette timer og tillæg i KMD rollebaseret indgang
  • Arbejde i Office pakken
  • Opslag og indberetning i KSP/Cics systemet
  • Benytte blanketter i Diaform+
  • Benytte KMD EKJ som opslagsværk

Hvis du har et smittende humør og gerne bidrager til at udvikle dine og dine kollegers opgaver ser vi frem til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Offentlig straffeattest indhentes ved ansættelse. Stillingen er på 30 timer om ugen.

Kørekort er en forudsætning, da jobbet skal udføres på flere forskellige adresser.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt  dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 22. april 2018.

Samtaler planlægges gennemført den 25. april 2018 med henblik på ansættelse pr. 1. juni 2018

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Psykiatri- og Handicapchef Michael Hansen Bager på mobil 30 18 17 14 eller Charlotte Monterossi Munch på mobil 24 82 99 57.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Som den eneste kommune i landet har Bornholm sit eget Vækstforum og egen regional udviklingsplan, og vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På http://www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På http://www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på http://www.flyttilbornholm.dk/


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her