Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ medarbejder til Sekretariatet Social, Sundhed og Omsorg.

Vi mangler en frisk, servicemindet og dygtig kollega . .
. . derfor søger vi pr. 1. marts 2021, en administrativ medarbejder til en fast stilling på 37 timer/uge.

Du skal have gode generelle administrative kompetencer. Du skal evne at arbejde selvstændigt, men også vægte kollegial sparring og videndeling højt. Du skal kunne identificere dig med Sekretariatets vision:
"vi gør livet lettere for dem vi er til for".

Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være inden for:
• løn- og personaleadministration (Silkeborg Data + virk.dk)
• økonomiopgaver, bogføring og budgetopfølgning (Prisme + Silkeborg Data)
• referent ved ugentlige afdelingsledermøder og varetagelse af afledte opgaver heraf
• referent ved område-MED og borgerrådsmøder
• administrativ understøtning af decentrale medarbejdere og afdelingslederne

Vi forventer at du:
• har en relevant administrativ uddannelse som eksempelvis; kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller administrationsbachelor • har relevant erfaring i forhold til ovenstående arbejdsopgaver
• generelt har gode IT-færdigheder og meget gerne kendskab til ovennævnte systemer
• har gode formuleringsevner
• er udadvendt og serviceminded
• har lyst og evne til at samarbejde
• kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde

Vi tilbyder dig:
• et spændende job i en afdeling, der varetager mange forskellige opgaver
• et selvstændigt job med mulighed for udvikling
• engagerede kollegaer der prioriterer sparring og samarbejde højt
• en fri omgangstone med plads til et godt grin i en travl hverdag
• fleksible arbejdstider

Hvem er vi?
Du vil blive ansat i Administrationen i Sekretariatet, Social, Sundhed og Omsorg, og vil få arbejdsplads på Viborg Rådhus. I administrationen er vi i alt 38 medarbejdere og du vil som udgangspunkt skulle servicere ledere og medarbejdere på psykiatriområdet i tæt samarbejde med 4 andre kollegaer. Vi arbejder sammen med de decentrale ledere og medarbejdere, det øvrige Sekretariat samt kommunens stabe. Det gør vi med et stort fokus på sammenhængskraft mellem fagområder.
I Sekretariatet tilpasser vi os løbende den øvrige organisation, og der vil således kunne ske ændringer både organisatorisk og opgavemæssigt.

Mere viden:
Ønsker du at høre mere om stillingen og opgaverne, er du velkommen til at kontakte teamleder Randi Ryom, på telefon 87 87 62 03.

Løn- og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst på et niveau, der svarer til kvalifikationerne.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 4 2021.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.