Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ medarbejder til Sundhedscentret i Hillerød

Administrativ medarbejder søges til Uddannelsessektionen og Hjemmeplejen i Hillerød Kommunes Sundhedscenter

Har du overblik, trives du med mange bolde i luften, og har du plads til et lille grin? Så er du den, vi står og mangler. Sundhedscentret er en stor arbejdsplads med mange forskellige faggrupper ansat. Du vil primært være tilknyttet Uddannelsessektionen og Hjemmeplejen.

Uddannelsessektionens kerneopgaver er rekruttering og ansættelse af SOSU-elever, samt deltagelse i samtaler og planlægning af undervisning i elevernes praktikperioder. Der er også sygeplejestuderende tilknyttet Uddannelsessektionen.

Hjemmeplejens kernepgaver er at yde den nødvendige støtte og træning til borgere, som bor i eget hjem, og som på grund af midlertidigt eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv mestrer opgaverne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • registrering af ferie og fravær for vores sosu-elever
  • administrative opgaver i forbindelse med rekruttering og ansættelse af sosu-elever
  • udarbejdelse af uddannelsesaftaler samt oprettelse af personalesager i Opus
  • bogføre fakturaer
  • bestille kontorartikler mm
  • ad hoc opgaver

Vi tilbyder:
  • en hverdag med mange forskelligartede og spændende arbejdsopgaver i et aktivt arbejdsmiljø
  • engagerede kollegaer, der lægger stor vægt på god trivsel, og hvor humor er værdsat
  • en arbejdsplads i udvikling
  • medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Vi forventer, at du:
  • har en relevant kontoruddannelse og har relevant erfaring fra tidligere jobs
  • har gode kommunikative egenskaber både mundtligt og skriftligt
  • har en positiv indstilling og et godt humør
  • er i besiddelse af gode IT-kompetencer på brugerniveau
  • er i stand til hurtigt at tilegne dig ny viden
  • kan arbejde tværfagligt og i teams
  • har kendskab til Opus - vil være en fordel

Vi er en afdeling i konstant udvikling, og du vil opleve, at der bliver stillet krav til dig og din faglighed. Vi har fokus på, at vi skal være en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere.

Lyder det som noget for dig?
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Majbritt Forman tlf. 7232 6144 eller uddannelseskonsulent Lene Mølholm tlf. 7232 6146.

Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i kommunerne mellem finansministeriet og HK/Kommune samt OAO-O-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver Sundhedscentret, Milnersvej 37 D, 3400 Hillerød. Arbejdstiden er 25 timer pr. uge fordelt på hverdage.

Ansøgningsfrist 15. januar 2018.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her