Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ medarbejder til Ungecenter Tårnby

Har du lyst til at være en del af et spændende hus med mange fagligheder - socialrådgivere, uddannelsesvejledere, psykologer, ungeguides, SSP medarbejdere og to administrative medarbejdere.

Sillingen er på 33 timer.


Arbejdsopgaverne er meget forskelligartede bl.a.
  • Lettere personaleadministration; sygefravær, ferieindberetning m.m.
  • Bogholderi, betale regninger og lignende
  • Receptionslignende opgaver; modtagelse af unge/gæster, telefonpasning, fællesmail, bestillinger m.m.
  • Vedligeholdelse af diverse lister
  • Lettere sekretæropgaver for ledelsen
  • Forefaldende administrative opgaver.

Vi søger en medarbejder, der:
  • Har en fagrelevant uddannelse
  • Har lyst til at være i et hus, hvor der kommer unge mennesker
  • Matcher og har lyst til de nævnte opgaver
  • Er udadvendt, dynamisk og struktureret
  • Har kendskab til Rollebaseret Indgang og SBSYS
  • Har kendskab til Momentum og/eller Dubo
  • Kan arbejde selvstændigt.

Vi kan tilbyde:
  • Et hus, der altid er i udvikling og som har fokus på trivsel og fællesskab
  • Et spændende arbejde, hvor der sjældent er to dage, der er ens
  • Nogle søde, sjove og hjælpsomme kollegaer
  • Personalegoder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til ungecenterchef Anette Kjærager på telefon telefonnummer 3076 0667.

Ansøgningsfrist den 18. januar kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i slutningen af uge 3 eller begyndelsen af uge 4.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.