Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ sygeplejerske til Vikar Region Midt

Er du sygeplejerske og har du indsigt i regionens sygehuse og sociale institutioner?
Brænder du for et job hvor IT spiller den helt centrale rolle?


Så bliv administrativ sygeplejerske i Afløserkontoret/ Vikar Region Midt ved Aarhus Universitetshospital! Vikar Region Midt formidler vikarer til sygehuse og psykiatriske institutioner i Region Midtjylland.

Vi søger fra 1. april 2018 en administrativ sygeplejerske til bookingfunktion med en gennemsnitlig arbejdsplan på 30 timer pr. uge inkl. aften - og weekendvagter. Man arbejder alene i aftenvagter og weekendvagter.

Som administrativ sygeplejerske vil du få følgende opgaver

  • håndtere vikarbestillinger, herunder modtagelse og booking
  • koordinering
  • kompetencevurdering
  • daglig kommunikation med samarbejdspartnere 

Vores forventninger til dig
  • høje IT kundskaber
  • et indgående kendskab til bookingsystemet AXP
  • positiv sygeplejerske som bevarer ro/overblik 
  • ansvarsbevidst
  • serviceminded og god til at formidle og samarbejde
  • vant til at kommunikere igennem flere medier

Vi tilbyder
  • ansvar for at booke en stor gruppe dygtige og fleksible vikarer
  • engagerede og udviklingsorienterede kollegaer
  • et veltilrettelagt introduktionsprogram
  • selvstændige administrative opgaver
     
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. De første tre måneder af ansættelsen er prøvetid. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest. 

Om os
Vi har ca. 645 vikarer tilknyttet indenfor forskellige faggrupper og der ud over en stor gruppe medicinstuderende. På kontoret er der en administrativ stab bestående af en vikarbureauchef, en ledende lægesekretær, fire personer i stabsfunktioner, otte afdelingssygeplejersker samt seks administrative sygeplejersker. Du skal være opmærksom på at arbejdet er af ren administrativ karakter. Du kan læse mere om Vikar Region Midt på www.vrm.rm.dk.  
 
Du kan læse mere i funktionsbeskrivelsen for administrativ sygeplejerske.
 
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan de rettes til vikarbureauchef Lone Kaae-Sørensen, på 2117 3927 eller via lonekaae@rm.dk

Ansøgningsfrist: Mandag den 19. februar 2018. Samtaler finder sted tirsdag den 27. februar 2018
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her