Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ teamleder til Hald Ege i Viborg

Vi er ved at sammensætte et nyt ledelsesteam på Hald Ege.  Du vil blive tovholder på den faglige og administrative indsats på Hald Ege og samarbejde tæt med afdelingsleder og den pædagogiske teamleder.

Hald Ege tilbyder døgnpladser til børn og unge i alderen 5 til 18 år, (SEL § 66 stk. 1) med mulighed for efterværn til det 23. år.

På Hald Ege er der plads til 16 børn og unge, som alle har behov for en længerevarende anbringelse. Målgruppen er kendetegnet ved at have udviklingsforstyrrelser, psykiske vanskeligheder og adfærdsforstyrrelser som ADHD, OCD ellerTourette.   

Din opgave
Den administrative teamleder vil i samarbejde med afdelingslederen være medansvarlig for:

  • Vagtplaner – både udarbejdelse af grundplaner og daglig vagtplanlægning
  • Ferieplanlægning, afspadsering og vikarer
  • Lønindberetning
  • Aflastningskalender
  • Daglig økonomi – herunder administration af pengekasser og punge
Dine kompetencer
For at kunne bestride arbejdet som teamleder, er det først og fremmest vigtigt, at du har faglig indsigt og erfaring med målgruppen og har interesse for og gerne erfaring med ledelse.

Du har:
  • en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som kontoruddannelse, socialrådgiver  eller socialpædagog
  • flair for dokumentation og administration
  • en struktureret og systematisk tilgang til dit arbejde
  • erfaring med vagtplanlægning for døgnarbejde
  • erfaring med overenskomster og arbejdstidsregler
  • mødeindkaldelser og referater
  • interesse for ledelse
  • har kørekort og adgang til bil, da der vil være møder andre steder i regionen

Om os
Specialområde Børn og Unge (SBU) er ét af de i alt otte specialområder inden for Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBUs målgruppe er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, tvangspræget adfærd og/eller hjerneskader.

Yderligere oplysninger
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem faglige organisation og Region Midtjylland, og uden højeste arbejdstid. Vi forventer, at du løbende møder ind på forskellige tidspunkter, så du har kontakt til alle medarbejdergrupper.

Stillingen ønskes besat per 1. oktober  2020.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 2. august  2020 kl. 23.59.

Samtalerunde 1 finder sted fredag den 7. august  2020 i Viborg, og samtalerunde 2 finder sted fredag den 21. august 2020 også i Viborg.  

Deltagere, der går videre til samtalerunde 2, kan forvente at blive indkaldt til en test med tilbagelæsning i Viborg imellem de to samtaler.

Yderligere information om stillingen kan indhentes hos afdelingsleder Kim Musgaard Jakobsen på telefon 2163 7974 eller viceområdechef Simon Severinsen på telefon 2045 8101.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.