Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativ visitator med sundhedsfaglig uddannelse til Borgercenter Hjemmepleje - barselsvikariat

Har du lyst til at være en del af en engageret afdeling, der bevilger rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp, træning og sygepleje til socialt udsatte borgere mellem 18-65 år med handicap, sindslidelser eller misbrug ?  
 
Vi har en ambition om, at den enkelte borger understøttes i at udnytte egne ressourcer mest og bedst muligt. Vi ved, at det kun lader sig gøre ved at have fokus på professionel visitation i tæt samarbejde med borgeren og vores samarbejdspartnere. På den måde medvirker vi dagligt til at opfylde Socialforvaltningens ambition om at skabe social mobilitet.  
 
Vi udvikler hele tiden på indsatser og samarbejdet til kolleger i andre afdelinger for at opnå en stærk og koordineret indsats overfor borgeren.
 
Vi er centralt placeret på Østerbro og inddelt i tre distriktsopdelte visitationsteams og en udskrivningsenhed. De tre visitationsteams visiterer til hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, træning og hjemmesygepleje. Udskrivningsenheden varetager koordinationen af borgernes udskrivelsesforløb.
 
Om stillingen  
Vi søger en administrativ visitator 35 timer ugentligt. Som administrativ visitator vil du have til opgave at arbejde administrativt med visitering af hjælp, der skal opstartes hurtigt, betjene telefonen i den telefoniske åbningstid, give råd og vejledning til borgere, pårørende og samarbejdspartnere samt controlling og andre administrative opgaver. Du vil blive tilknyttet vores team af administrative visitatorer.
 
I visitationen i Borgercenter Hjemmepleje arbejder vi ud fra Fælles Sprog 2 og benytter CSC Omsorg som omsorgssystem.  
 
Vi forventer, at du 
  • er interesseret i at arbejde med administrative opgaver
  • udviser engagement for opgaven og afdelingens fælles præstationer
  • har faglige kompetencer og kan arbejde stabilt og effektivt  
  • har en sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • har erfaring med visitation efter Servicelovens §§83/83a/86 og teoretisk kendskab til lovgivningen på området, herunder retssikkerhedslov, forvaltningslov m.m.
  • besidder gode kommunikative evner i skrift og tale og trives med at arbejde struktureret og selvstændigt
  • har erfaring med og lyst til borgerkontakt, hvor fagligheden og respekt er i højsædet
  • har gode it-færdigheder og gerne erfaring med CSC Omsorg  
  • har overblik, god dømmekraft, er handlekraftig og i besiddelse af godt humør  
  • har evner til at samarbejde konstruktivt og kan indgå professionelt i dit team
Vi tilbyder
  • Dygtige kolleger med høj faglighed og tværfaglige kompetencer
  • Brede selvstændige afgørelseskompetencer
  • Sparring med sundhedsfaglige kolleger samt jurist og ledelse
  • En afdeling, der løbende udvikler og følger op på egen praksis  
  • En ledelse, der arbejder målrettet og aktivt med tillidsbaseret ledelse
Løn- og ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Barselsvikariatet er til besættelse fra den 1. juni og frem til den 31. december 2018 med mulighed for forlængelse. 
Arbejdstiden er 35 timer ugentligt, på hverdage.
 
Yderligere oplysninger  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Maria Smith på 2635 4906.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 27. april 2018.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 30. april 2018.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her