Administrative medarbejdere til sagsbehandling, tilsyn og administration

Brænder du for sagsbehandling? Har du administrativt flair? Og vil du være med til at give borgere og arbejdsgivere korrekt rådgivning? Så har du mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt miljø i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kontor i Brønderslev.  
 
Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for - ufaglærte, faglærte eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  
 
Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret videns-grundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken. Derudover har styrelsen ansvar for lov- og regelarbejdet vedrørende bl.a. Ferieloven og Lov om Arbejdsløshedsforsikring, herunder EØS-arbejdsløshedsforsikring, klager over a-kassernes afgørelser samt administration og udbetaling af tilskud til a-kasserne.
 
Du kan læse mere på www.star.dk.
 
Administrativ tyngde og stor berøringsflade  
Det er godt tre år siden, at vi etablerede kontoret i Brønderslev, hvor vi er ca. 40 medarbejdere. Vi er fordelt på fem teams, der tilsammen arbejder med Ferieloven, EØS-dagpenge, herunder udstedelse af dokumenter, der bekræfter en udenlandsk persons arbejdsperioder i Danmark, klagesager vedrørende arbejdsløshedsforsikring samt tilskudsforvaltning og udbetalingsadministration i forhold til a-kasser. Som noget nyt skal vi også varetage et lufthavnstilsyn, som er rettet mod personer, der uberettiget har modtaget en ydelse under ophold i udlandet.  
 
Vi søger kollegaer, der har vilje og evne til at indgå i et eller flere af vores team, hvilket fastlægges ud fra dine kompetencer.  
 
Uanset hvilket team du bliver en del af, vil dine primære opgaver være at:  

  • gennemføre administrativ sagsbehandling  
  • vejlede og rådgive borgere, arbejdsgivere og organisationer, primært pr. telefon  
  • varetage administrativ support.
Bliver du en del af lufthavnstilsynsteamet, er der også tilsynsopgaver. Som en del af dette team, skal du være indstillet på at få to-tre rejsedage om måneden, og at arbejdet kan falde på skæve tidspunkter.  
 
Bliv vores nye kollega  
Vi forestiller os, at du:  
  • har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse  
  • har erfaring med sagsbehandling og administration  
  • har evne til at sætte dig ind i og arbejde efter love og bekendtgørelser  
  • har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner  
  • kan gøre dig forståelig på engelsk og tysk  
  • er rutineret IT-bruger – gerne med erfaring i brug af IT-baserede journalsystemer og administrative støttesystemer  
  • er systematisk, serviceorienteret og kan levere resultater af høj kvalitet  
  • er fleksibel og kan bevare overblikket  
  • både kan arbejde selvstændigt og er en holdspiller.  
 
Vi finder løsninger sammen  
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  
 
Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Udover faste stillinger kan der være mulighed for 1-2 barselsvikariater.  
 
Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt og senest den 1. maj 2018.  
 
Du ansættes i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.  
 
Dit ansættelsesområde er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord med dagligt arbejdssted i vores kontor i Brønderslev.
 
Spørgsmål og ansøgning  
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Bergulf på tlf.: 7221 7902.  
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Julie Göte i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5139.  
 
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.  
 
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 22. februar 2018 kl. 12:00.  
 
Vi afholder samtaler i uge 9.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:28. januar 2018
Udløbsdato:25. marts 2018

Lønkonsulent til barselsvikariat - deltid

Royal Greenland AS

Royal Greenland A S søger en dygtig og erfaren lønkonsulent til barselsvikariat 30 timer pr. uge til selskabets kontor i Svenstrup ved Aalborg. Du bliver Royal Greenlands nøgleperson omkring arbejdet med løn til ansatte i Danmark - drift lønkørsler ...
Indrykket:20. februar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Et antal sagsbehandlere søges til den kommende Vurderingsstyrelse, Aalborg

SKAT

Aalborg
Har du lyst til at arbejde med værdiansættelse af grunde og bygninger og trives du med spændende og udfordrende sagsbehandling? Vil du gerne være med til at gøre en forskel og bidrage til udviklingen af SKAT Ejendom, og trives du med et arbejdsliv i...
Indrykket:20. februar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Sagsbehandler til kundesektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Civile stillinger

Hjørring
Har du et højt serviceniveau, når det går stærkt? Er du god til at kommunikere og arbejde med forskelligartede opgaver, og vil du være en del af et ungt team med fokus på koordination, samarbejde og resultater, så er det dig vi venter på at ansætte ...
Indrykket:1. februar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Jurister til juridisk sagsbehandling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Har du styr på den juridiske metode, og kan du hurtigt sætte dig ind i reglerne på et kompliceret juridisk område? Har du lyst til at arbejde med konkret juridisk sagsbehandling? Så har vi et antal spændende stillinger i Styrelsen for Arbejdsmarked ...
Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:23. februar 2018

1 års vikariat som rådgiver på integrationsområdet i Job- og Uddannelsesteam. Jobcenter Jammerbugt

Jammerbugt Kommune

Jammerbugt
Jobcenteret er organiseret som en afdeling under Social- Sundheds- og BeskæftigelsesforvaltningenI Jobcenter Jammerbugt gælder, at der arbejdes helhedsorienteret og motiverende i forhold til borgerne. Vi arbejder i selvstyrende teams. Tilgangen til ...