Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrativt stærk HR-partner søges til vores engagerede partnerteam i Miljøstyrelsen

Brænder du for understøttelse af god forvaltningskultur ved at bidrage til velfungerende processer inden for HR og understøttelse af den fortsatte udvikling af en ambitiøs HR-enhed? Og er du erfaren og administrativt stærk? Så er det måske dig, vi søger.

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med omkring 600 medarbejdere har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste.

HR
Vi er 14 engagerede kolleger fordelt i tre teams under ledelse af hhv. en personalechef og en HR chef. Vi er organiseret i et HR-partnerteam, et lønsumsteam samt et politik & samarbejdsteam. Fælles for alle tre teams er, at vi understøtter enhederne med personalerelaterede opgaver, så de kan løse deres kerneopgaver bedst muligt.

HR er i en transformationsproces. Vi bevæger os fra et primærfokus på understøttelse af sikker drift, med mange nye rekrutteringer i forbindelse med statslig udflytning og opbygningen af den ny Miljøstyrelse i Odense, til en mere opsøgende og udviklingsorienteret rolle. Fokus er både på det overordnede niveau med skabelse af ny fælles kultur og en attraktiv arbejdsplads, samt på understøttelse og udvikling af enhederne med bl.a. øget servicering af chefer samt facilitering på personalemæssige områder.

Vi søger specifikt kollega til disse opgaver
Du bliver en del af HR-partnerteamet, der bl.a. arbejder med rekruttering, ansættelser og fratrædelser samt administration af forskellige personalemæssige opgaver. Partnerteamet inddrages i diverse udviklings- og implementeringsopgaver på tværs af HR og organisationen, eksempelvis Statens HR, onboarding, politikudvikling, mv.

Partnerteamet er organiseret i hhv. en front og back funktion. Dine arbejdsopgaver vil være i back funktionen, som primært er af administrativ karakter med krav om sikker drift. Opgaverne i partnerteamet er mangeartede. Partnerteamet er hovedindgangen for kontorcheferne.

Dine primære opgaver bliver bl.a., at:

  • Sikre korrekte arbejdsgangsbeskrivelser for HR-partnerteamet.
  • Varetage HR-partnerpostkassen samt en anden fælles postkasse.
  • Håndtere administrationen af trivsels og sundhedsområdet; psykologisk rådgivningsordning, massageordning, ergoterapeut, vaccinationer, arbejdsskader og skærmbriller.
  • Udføre lønkontrol.
  • Indkalde til fratrædelsessamtaler inkl. tilhørende procedure.
  • Koordinere samtaler, planlægge og invitere til introkurser mv.

Kvalifikationer
Det forventes, at du:
  • Har en kontoruddannelse.
  • Har erfaring fra en offentlig organisation (gerne 5 år eller mere) – gerne stat.
  • Har en struktureret arbejdstilgang.
  • Er detaljeorienteret og vedholdende.
  • Trives med stor opgavediversitet, tilrettelægge og arbejde selvstændigt.
  • Trives med hyppige omprioriteringer i opgaveløsningen.
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Er en hjælpsom og fleksibel medarbejder og kollega, der gerne yder en ekstra indsats for organisationen og for egen udvikling.
  • Er vedholdenhed og bidrager med godt humør og engagement.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være i Odense C, vores hovedadresse er på Tolderlundsvej 5, 5000 Odense.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte HR Chef Malene Blangshøj på tlf. 5148 4391.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 15. januar 2021.
Samtaler forventes afholdt den 20. januar 2020, muligvis via Skype.

Ansættelse pr. 1. marts 2021.

Miljøministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 950 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.