Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrator for Helsingør Teater

Helsingør Teater søger administrator pr. 1. september 2018

Ansøgningsfrist mandag 7. maj 2018.

Benyt venligst link til ansøgningsformular nederst på siden.

Helsingør Teater søger en serviceminded og erfaren administrator til at varetage Helsingør Teaters daglige kontordrift.

Helsingør Teater er en teaterforening i Helsingør Kommune med en særdeles alsidig teaterformidling i Danmark og udlandet. Helsingør Teater arrangerer mere end 200 forestillinger om året og er ansvarlig for den årlige gadeteaterfestival PASSAGE i Helsingør og Helsingborg i august måned. 

Mere information findes på www.helsingor-teater.dk og www.passagefestival.nu.

Helsingør Teater har ca 10 årsværk tilknyttet teatret.

Vi søger en alsidig og serviceminded medarbejder, der selvstændigt og målrettet kan arbejde i en foreningskultur.

Du skal have overblik, være god til at systematisere og du kan holde mange bolde i luften, og prioritere opgaverne.

Vi lægger desuden vægt på, at vores nye administrator kan være med til effektivisere, udvikle og digitalisere teatrets drift og administration. Du er god til at udnytte teatrets resurser og kan sætte folk i arbejde.

En væsentlig del af arbejdet er afrapportering af aktiviteter og af tilskud til bevilligende myndigheder og oprettelse af forestillinger i relevante databaser m.m. Som administrator vil du også få ansvaret for bogføring, personaleadministration, løn og projektadministration, herunder administration og afrapportering af EU-støttede projekter.

Du skal være suveræn til at samarbejde med Helsingør Teaters engagerede medarbejdere som alle er svære at administrere, men lette at inspirere. Indsigt i at arbejde i teams vil være et plus. Erfaring med offentlige myndigheder, offentlig administration, økonomistyring og foreningsvirksomhed vil være en fordel.

Du skal kunne tale og skrive engelsk og du må gerne interessere dig for scenekunst.
Du kender alt til Microsoft, Dropbox, Doodle, Google (også Google Forms), E-Conomics og har et solidt kendskab til computernetværk og servermiljø.

Stillingen er fuld tid (37 timer). Løn efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos teaterchef Jens Frimann Hansen, tlf 51946305 / jfh@helsingor-teater.dk

Ansøgningsfrist: Mandag den 7. maj 2018 kl. 9.00

Link til ansøgningsformular: http://bit.ly/2DrTpWM

Samtaler gennemføres i uge 20 2018. Tiltrædelse 1. september 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her