I takt med udbygningen af vores egne Trucking selskaber i Tyskland (Flensburg) og Litauen (Vilnius), søger vi en værkfører eller mekaniker, som har lyst til at prøve noget nyt. Selskaberne har i dag samlet 150 trækkere og 450 trailere.
Du bliver en del af vores Speditionssektion, som dagligt beskæftiger mere end 700 lastbiler i trafik imellem Danmark, Skandinavien, Østeuropa og Kontinentet.
Den primære opgave består i at sikre en optimal drift af selskaberne i samarbejde med gruppen. Opgaverne består blandt andet af kontrol af brændstof, kørselsadfærd, køre- og hviletid, reparation, service og vedligehold af trækkere. Herudover løbende regnskabsmæssig kontrol og opfølgning.
Der vil være et tæt samarbejde imellem Trucking selskaberne og vores speditionsafdeling samt eksterne samarbejdspartnere.
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har disse kvalifikationer:
- En baggrund fra transportbranchen eller trailerudlejningsbranchen vil være en fordel
- En teknisk baggrund vil være en fordel.
- Du taler og skriver dansk og engelsk.
- Du er bruger af IT, herunder Office pakken.
Personlige kompetencer
Den naturlige kandidat til denne stilling er karakteriseret ved at
- trives med at arbejde med at sikre løbende kvalitet,
- være omhyggelig og detaljeorienteret,
- arbejde velstruktureret og med grundighed,
- være logisk og sagligt orienteret,
- kunne kommunikere på flere niveauer på en positiv og konstruktiv måde.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende, selvstændigt og meget ansvarsfuldt job i en ekspansiv virksomhed, hvor tingene går stærkt og beslutningsfasen er kort. Du vil referere til afdelingslederen i et team af engagerede og fagligt dygtige kolleger, som i hverdagen har stort selvstændigt ansvar.
Vi tilbyder endvidere gode arbejdsvilkår og gode fremtidsmuligheder i en solid familieejet virksomhed. Gage efter kvalifikationer og de resultater, du skaber.
Interesseret?
For yderligere information kontakt venligst Axel Grasse på telefon 43 29 98 65. Søg stillingen online via nedenstående link ”Søg stillingen”.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk