Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administrerende direktør

 

Ved årsskiftet fylder Bornholms Energi & Forsyning 5 år og har i de år gennemført en fusion, trimmet forretningen og udviklet en engageret organisation, der sætter en ære i at sikre forsyningssikkerheden på Bornholm.

Vores direktør har, efter en fremragende indsats, nu besluttet at flytte familien og det fremtidige arbejdsliv tilbage til Sjælland.

Vi søger derfor en ny administrerende direktør, der i samarbejde med ejer, bestyrelse og organisation, skal fortsætte det spændende arbejde med at optimere driften, videreudvikle virksomheden og bidrage til den grønne omstilling af Bornholm.

Opgaven

Reguleringen af forsyningsbranchen er i bevægelse, og vi benchmarkes på tværs af hele landet på hver forsyningsart, hvilket stiller høje krav til vores evne til hele tiden at optimere og digitalisere vores drift, samt sikre en høj kvalitet og grønt perspektiv i vores investeringer.

Du skal kunne lede og skabe resultater til gavn for Bornholm i samarbejde med en bestyrelse med både politikere og fagfolk, der engagerer sig.

Dette skal gøres samtidig med, at du fastholder og udvikler din ledergruppe og sikrer en fortsat høj arbejdsglæde og loyalitet hos alle kollegaerne i organisationen.

En af dine første opgaver er at opdatere vores strategi og handleplan sammen med ledergruppen og bestyrelsen.

Det vil give dig mulighed for hurtigt at sætte dig ind i en kompleks forsyningsvirksomhed samt lejlighed til at arbejde tæt sammen med mange af dine fremtidige kollegaer.

Noget om dig

Vi lægger vægt på, at du kan skabe tillid og troværdighed både ledelsesmæssigt og som faglig sparringspartner.

Du er et relationsmenneske, der har nemt ved at skabe kontakt til alle lige fra den nye lærling til landspolitikeren. Dermed har du naturligt flair for at læse og tilpasse dig forskellige kulturer – og særligt vores.

Som person tager du fat i tingene med det samme, driver tingene fremad og træffer de nødvendige beslutninger.

Ledere og medarbejdere skal opleve en engageret direktør, der med både humor og alvor følger op og interesserer sig for virksomhedens drift og udvikling.

Du har oplevet modstand og modgang, uden at det har slået dig ud.

Du kan rumme, at vi som mennesker er forskellige og udtrykker os forskelligt, uden at du mister overblikket og det gode humør.

Bornholms Energi & Forsyning er organiseret som en koncern med et holdingselskab og en række selvstændige forretningsområder.

Du får kompetente folk omkring dig, som gerne tager ansvar og som til gengæld forventer, at du uddelegerer med mandat og tillid.

Du har formentligt erfaring fra en energi- og/eller forsyningsvirksomhed, anlæg eller anden infrastruktur.

Der er meget at lære, så du skal have en god intellektuel kapacitet, og din evne til hurtigt at sætte dig ind i nyt er afgørende.

Vi ønsker, at den nye direktør bosætter sig på Bornholm som en naturlig del af jobbet.

Lønniveauet følger branchens, med de tilpasninger der er nødvendige for, at vi finder den rette kandidat.

Rekvirér job- og personprofil, årsrapport samt ejerstrategi ved at skrive til thomas@tuborgh.com.

Vi sidder klar til at gå i dialog med potentielle kandidater.

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Lars Goldschmidt på tel. 40 10 20 48, adm. direktør Rasmus Christensen på tel. 51 14 74 26 eller vores sparringspartner i rekrutteringsprocessen Thomas Tuborgh på tel. 25 29 23 58.

Ansøgning og CV sendes til direktionsassistent Pia Andersen på; pa@beof.dk. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Ansøgningsfrist den 20. september 2020.

Forventet start den 1. januar 2021.

 

Om Bornholms Energi & Forsyning

Bornholms Energi & Forsyning er et multiforsyningsselskab, der opererer inden for el, varme, vand og spildevand.

Derudover skaber vi innovation på alle forsyningsområder gennem partnerskaber med forskningsinstitutioner og kommercielle virksomheder fra ind- og udland.

Vi er ejet af Bornholms Regionskommune.

En del af ejerstrategien er en ambitiøs bestræbelse på, at Bornholm skal være et CO2 neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.