Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Advokatfuldmægtig til bank- og finansieringsret

Advokatfuldmægtig til bank- og finansieringsret

Vi søger en advokatfuldmægtig til vores bank- og finansieringsretsteam. Du vil arbejde med transaktioner, finansiel regulering og komplekse finansielle kontrakter, herunder:

  • Kapitalforvaltning samt etablering af finansielle virksomheder og kapitalfonde,
  • Forhandling af finansielle kontrakter så som låneaftaler til brug for virksomheds- og projektfinansiering,
  • Finansiering af virksomhedshandler og infrastrukturfinansiering, og
  • Regulering af finansielle virksomheder og salg af investeringsprodukter.
  • Vores klienter er primært de største danske og internationale banker, virksomheder, kapitalforvaltere og kapitalfonde, og en stor del af vores opgaver indebærer arbejde, som involverer udenlandske advokater og klienter.

    Du vil få mulighed for at specialisere dig inden for et område i konstant udvikling, hvor dine opgaver vil afspejle dine juridiske kompetencer, og kompleksiteten i opgaverne vil øges i takt med, at dine kompetencer udvikles.

    Kort sagt kan du forvente et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde sammen med de dygtigste kollegaer i branchen, og som en del af vores hold får du derfor en stærk personlig og faglig udvikling.

    Om dig
    Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet eller har et par års erfaring enten fra advokatbranchen eller en finansiel virksomhed. Du har et højt fagligt niveau og motiveres af at skabe de bedste løsninger sammen med dine kolleger. Herudover har du interesse for og gerne erfaring med bank- og finansieringsret. Du har veludviklede samarbejdsevner, er grundig og har lysten til fordybelse i et dynamisk specialeområde.

    Du kommunikerer klart og præcist såvel skriftligt som mundtligt og behersker engelsk på forhandlingsniveau.

    Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.