Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Advokatkonstitutioner i Østre Landsret

2 stillinger som konstitueret landsdommer i Østre Landsret (advokatkonstitutioner) er ledige til besættelse henholdsvis den 1. august 2018 og den 1. oktober 2018. 
 
Advokatkonstitutionerne kan alene besættes med advokater og er hver af 3 måneders varighed. Der henvises til retsplejelovens § 44 c. Retningslinjer for advokatkonstitutioner i landsretterne kan ses på www.domstol.dk  under "Job". 
 
Ansættelse forudsætter, at du har bestået den juridiske kandidateksamen. 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelse i stillingerne er midlertidig og sker på overenskomstvilkår, med mindre ansøgeren i forvejen er tjenestemand. 
 
Stillingerne er placeret i lønramme 38. Til stillingerne er endvidere knyttet et ikke-pensionsgivende personligt tillæg. Den samlede løn udgør for tiden 68.222,83 kr. pr. måned (1. december 2017 niveau) 
 
Til overenskomstansatte ydes et pensionsbidrag på 17,1 % af lønrammelønnen, hvoraf en tredjedel regnes som egetbidrag. 
 
Der kan udbetales udstationeringsgodtgørelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Eventuel godtgørelse vil blive beskattet efter de gældende regler. 
 
Ansøgning 
Stillingerne søges elektronisk på www.domstol.dk  under Job i Danmarks Domstole. 
 
Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis og eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Du bedes angive i din ansøgning, om du er ansat på tjenestemandsvilkår eller overenskomstvilkår i din nuværende stilling. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 15. februar 2018
 
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Dommerudnævnelsesrådets sekretær, Barbette Hjelmborg, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 99 68 42 49 eller til Camilla Metz Larsen, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 99 68 42 79. 
 
Dommerudnævnelsesrådet forventes at træffe beslutning om, hvilke ansøgere der indstilles til stillingerne på rådets møde den 8. marts 2018. Indstillingerne vil blive offentliggjort ved en pressemeddelelse den 9. marts 2018 kl. 14.00. De indstillede ansøgere orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30. 
 
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v. 
 
____________________________________________________ 
 
Dommerudnævnelsesrådet er et uafhængigt råd, der har til opgave at afgive indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på www.dommerudnaevnelsesraadet.dk   
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her