Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Advokatsekretærelev(er) søges til vores afdeling for behandling af konkurser, og til vores afdeling for sager med Fast Ejendom

Focus Advokaters afdelinger for Insolvens og Fast Ejendom søger lige nu 1-2 advokatsekretærelever til uddannelsesforløb. Har du lyst til at arbejde med juridiske problemstillinger og sagsbehandling, samt være en del af en stor og spændende virksomhed, er dette job måske noget for dig.


STILLINGEN
Vi tilbyder en elevplads, hvor du vil blive oplært i at håndtere forskellige sagstyper indenfor Fast Ejendom og Insolvens, så du med tiden bliver selvkørende. Vi prioriterer at uddanne dygtige og selvstændige advokatsekretærer, hvorfor vi giver dig et stort ansvar, hvor du samtidig har mulighed for at sparre med erfarne advokatsekretærer. Du vil blive tilknyttet to fagafdelinger med gode sociale arbejdsmiljøer.

Afdelingen for Fast Ejendom består af 13 advokater, 2 advokatfuldmægtige, 1 trainee og 8 sagsbehandlere. I afdelingen arbejdes bl.a. med køb og salg af erhvervsejendomme, projektudvikling og lejeret samt retssager og voldgiftssager. Dine primære arbejdsopgaver vil veksle mellem traditionelt sekretærarbejde og sagsstyring samt support til afdelingens jurister, og selvstændig sagsbehandling i form af berigtigelse af bolighandler, herunder tinglysning m.v. samt assistance med erhvervshandler, projektudvikling m.v.

Afdelingen for Insolvens består af 7 advokater, 2 advokatfuldmægtige, 1 trainee og 9 sagsbehandlere, der alle er specialiseret i insolvensret. Afdelingen yder bl.a. rådgivning til nødlidende virksomheder og til kreditorer hos nødlidende virksomheder, eksempelvis til banker, realkreditinstitutter og offentlige virksomheder. Derudover behandler afdelingen et betydeligt antal konkursboer, tvangsauktioner og dødsboer. Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være relateret til konkursbehandling eller anden insolvensbehandling.


KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os, at du er en nysgerrig og ansvarsbevidst person med interesse for juridiske problemstillinger. Udover interessen, skal du være resultatorienteret og forstå at kombinere din faglige kompetence med en høj grad af forretningsforståelse. Det er vigtigt, at du er troværdig og god til at kommunikere. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have en struktureret tilgang til opgaverne. Samtidig forventer vi, at du er en god teamspiller, der trives i en travl hverdag. Vi foretrækker kolleger med drive, gå-på-mod, ”ben i næsen” og frem for alt godt humør.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er god til at prioritere og koordinere opgaver samt overholde deadlines

  • Trives i en i stigende grad selvstændig stilling og kan håndtere en hektisk hverdag

  • Har erfaring med servicering af kunder, gerne erhvervskunder

  • Behersker det danske sprog perfekt både skriftligt og mundtligt

  • Har flair for IT, er rutineret bruger af Office-pakken og har mod på at dygtiggøre dig i andre programmer og systemer

  • Er en engageret og hjælpsom teamspiller

  • Er udadvendt, humoristisk og forandringsvillig


VI TILBYDER
Focus Advokater tilbyder en udfordrende og spændende elevplads i et inspirerende fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. Stillingen er en 2-årig uddannelsesstilling. Din uddannelse veksler mellem praktik på vores kontor i Odense og skoleperioder på Mommark Handelskostskole.


YDERLIGERE INFORMATION
Tiltrædelse: Snarest
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Fast Ejendom, Thomas Bøgholm på tlf. 63 14 20 85, afdelingsleder i Insolvens, advokat Morten Elbrønd på tlf. 63 14 20 73, eller rekrutteringsansvarlig Marlene Fabricius Jepsen på tlf. 63 14 20 49.


FOCUS ADVOKATER er en af Region Syddanmarks største selvstændige advokatvirksomheder med en stor kundeplatform, langvarige kunderelationer og et godt renommé. Virksomheden rådgiver i erhvervsjura og er specialiseret inden for en lang række fagområder. Vi har 82 medarbejdere, heraf 41 jurister fordelt på hovedkontoret i Odense og afdelingskontorerne Svendborg, Kolding, København og Hamborg. Læs mere om os og vores tilgang til juridisk rådgivning på www.focus-advokater.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.