Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsbioanalytiker til Afdeling for Klinisk Patologi, OUH

Ved Afdeling for Klinisk Patologi, OUH, er en stilling som afdelingsbioanalytiker i histologisk afsnit ledig til besættelse pr. 01-02-2021 eller efter aftale.

Histologisk afsnit, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH, er et af Danmarks største med ca. 60.000 rekvirerede histologiske undersøgelser/år.
Afsnittet beskæftiger 48 personaler, heraf 2 afdelingsbioanlaytikere og en række ressourcepersoner.
Afsnittet har en omfattende akut funktion med håndtering af ufikseret materiale, frys, biobank m.m. Hertil kommer regionsfunktion for hæmatopatologiske analyser. Immunhisto- og cytokemi, automatisk skæring, funktionsspecifik bioanalyse og digital patologi rummes ligeledes i afsnittet.

Laboratoriet er inde i en spændende, dynamisk udvikling, som du kan få mulighed for at påvirke i samarbejde med afsnittets øvrige afdelingsbioanalytikere.
Afdelingen arbejder med værdibaseret ledelse og kodeks "patienten først OUH".

Dine opgaver bliver:

  • have medansvar for overordnet tilrettelæggelse af den daglige drift
  • have fokus på kvalitetskontrol og opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH)
  • have ansvar for logistik i forbindelse med varebestilling m.m.
  • deltage i videreudvikling af laboratoriets automatisering
  • deltage i implementering af ny teknologi
  • initiere arbejdsmiljøfremmende foranstaltinger i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen
  • opgavevaretagelse i forbindelse med personaleledelse udvikles i forhold til erhvervelse af uddannelse og kompetence

Vi ser gerne, at du:

  • har 3-5 års erfaring indenfor det patolog-anatomiske fagområde
  • lederuddanelse på diplomniveau eller vilje til at gennemføre en sådan uddannelse indenfor 2-5 år
  • er i besiddelse af gode lederevner
  • evner at samarbejde med alle faggrupper
  • er fleksibel og udadvendt
  • er i stand til at motivere og trives med at tage ansvar

Vi tilbyder:

  • et selvstændigt, udfordrende og afvekslende job
  • et tæt samarbejde med afdelingsbioanalytikerne i histologisk afsnit, ledende bioanalytiker, øvrige driftsledere samt specialernes overlæger
  • aktiv deltagelse i tværfaglige opgaveløsninger
  • vekslende opgaver i relation til praktisk laboratoriearbejde samt ledelse og administration

Arbejdssted:
Afdeling for Klinisk Patologi er en tværgående, klinisk serviceafdeling, der yder patoanatomisk diagnostik for et optageområde svarende til Odense Univeristetshospital, almen praksis, speciallægepraksis og tandlægepraksis på Fyn samt højt specialiserede undersøgelser i såvel Region Syddanmark som øvrige regioner i landet. Afdelingen er normeret med 145 personer bestående af læger, molekylærbiologer, bioanalytikere, laboranter, lægesekretærer og kapelasistenter. Afdelingen har uddannelsesforpligtelse for bioanalytikerstuderende, lægesekretærelever, medicinstuderende og biomekanikstuderende.

Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Annelise Olsen på telefon 6541 4851.

Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til overenskomst mellem regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet.

Ansøgningsfrist:
15-01-2021

Ansøgningen skal sendes via jobannoncen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.