Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingschef

Konstruktionschef

Vi er af Børsen blevet kåret til Gazelle virksomhed 2020 og TRECO er samtidigt kåret til Succesvirksomhed 2020 af BDO og Spar Nord.

Vi udvider fortsat og søger derfor en Konstruktionschef. Stillingen er nyoprettet, og den person vi leder efter, har erfaring med både konstruktion og personaleledelse.  Konstruktionschefen bliver en del af TRECO’s ledergruppe.

I konstruktionsafdelingen gøres alle produkter klar til produktion, ved udarbejdelse af produktionstegninger og tilhørende styklister. Konstruktionsafdelingen er med i udviklingen af produkter - fra ide til færdigt produkt - i samarbejde med andre afdelinger, kunder og partnere.

I stillingen som Konstruktionschef forventer vi at du selv tager del i det daglige arbejde samt udvikler og koordinerer arbejdet med dine 5 kollegaer i afdelingen.

Vi forventer at du har:

Relevant teknisk baggrund.

Erfaring med koordinering og ledelse.

Erfaring med tyndpladebearbejdning.

Erfaring med brug af Solid Edge eller lignende CAD-system.

Erfaring i opbygning af styklister og ruter.

Erfaring med ERP-systemer.

Og at du taler dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Dine arbejdsopgaver bliver:

Ledelse og koordinering af arbejdet i konstruktionsafdelingen.

Optimere konstruktionsarbejdet i afdelingen.

Produktionsklargøring af produkter på baggrund af tegninger og specifikationer fra kunder.

Udvikling og design af nye produkter i henhold til ønsker og specifikationer fra kunder.

Som person:

Leder vi efter en Konstruktionschef, som trives med at gå forrest, og gennem koordinering sætte dagsordenen i afdelingen samtidig med, at du selv tager del i de daglige opgaver. For dig er det helt naturligt at lytte til den viden, de ansatte i afdelingen har og inddrage dem i beslutninger om de rigtige løsninger.

Nogle dage vil du skulle gå i dybden med egne opgaver, andre dage fokuseres på koordinering og optimering af arbejdet for hele afdelingen.  Du besidder gerne en god portion humor og har et glimt i øjet. Du er dygtig til at kommunikere med dine kollegaer og eksterne partnere. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du er en teamspiller og bidrager positivt til holdet.

TRECO har kantineordning, motionsrum og en velfungerende personaleforening med mange spændende arrangementer.

Har du spørgsmål angående stillingen kan du kontakte:

Produktions Direktør - Nicolaj Bøjlund Andersen på tlf: 23 99 05 42.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt - vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.

TRECO A/S udvikler, konstruerer og producerer tyndpladeprodukter og automationsløsninger i tæt samarbejde med leverandører og kunder. Vi er tilgængelige, åbne og oprigtige i vores tilgang til samarbejde, og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Virksomheden er ordreproducerende og leverer produkter til såvel ind- som udland.

TRECO A/S ekspanderer og har pt. en årlig omsætning p ca. kr. 220 mio. og har ca. 140 ansatte. Produktionen udføres fra tre adresser - alle placeret i Aalestrup på i alt ca. 20.000 kvadratmeter.

For nærmere information besøg vores hjemmeside på www.treco.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.