Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingschef for projektudvikling, København




Virksomhed:

ARKITEKTGRUPPEN er en projektudviklingsvirksomhed med egen byggeorganisation, grundlagt i 1986.

Hos ARKITEKTGRUPPEN udvikles byggeprojekter i samarbejde med arkitektfirmaer, investorer og brugere, og skaber med byggeriets arkitektur og funktionalitet attraktive boliger og erhvervsbyggeri. Byggerierne udføres af underentreprenører og styres af ARKITEKTGRUPPENS projekt- og byggeledelse der er placeret på byggepladsen under hele byggeriet. Blandt kunderne finder man de danske pensionskasser og store private ejendomsselskaber. ARKITEKTGRUPPEN har base i Odense og kontor i København. Der er i dag ca. 75 medarbejdere. Læs mere om virksomheden på http://www.arkitektgruppen.dk



Jobbet:

  • Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse, drift og koordinering af projektudviklings opgaver fra afdelingskontoret i København, sammen med 4 andre projektudviklere.
  • Derudover er det din opgave at skabe og udvikle egne projekter med samarbejdspartnere, primært i Københavns området, men kan også udvides til at omfatte Sjælland generelt. Opgaverne omfatter identifikation af potentielle eller unikt beliggende grunde eller ejendomme med henblik på køb, og med særligt fokus på byudvikling og konvertering af erhvervsejendomme til boliger.
  • En stor del af din hverdag består af kontakt og dialog med et stort netværk af ejendomsmarkedets aktører; investorer, byplanlæggere, rådgiver virksomheder, arkitekter, kommunale instanser etc.
  • Undersøgelse af lokalplaner, juridiske problemstillinger og matrikulære forhold.
  • Give sparring/modspil til virksomhedens byggeorganisationen, men også selvstændigt og i samarbejde med de andre udviklere, vurdere købsmuligheder og byggerettigheder.
  • Granskning af byggemuligheder i samarbejde med teknisk afdeling, projektchefer og ledelsen, i projekternes tilblivelses fase.
  • Udarbejde budgetter/estimater i de tidlige faser af projekters tilblivelse, baseret på projektmuligheder og skitseforslag.



  • Faglige kompetencer:
  • Du har stor erfaring med at drive projektudviklingsforløb fra ideplan til færdigt projekt.
  • Ledelsesmæssig erfaring med processer, og coaching af andre.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund forventes at være baseret på byggeteknik, som ingeniør eller lignende. En god købmandsmæssig indstilling, og evnen til at vurdere det forretningsmæssige i projekter, vægtes højt sammen med en bred byggeteknisk forståelse.
  • Du har stærke kompetencer indenfor overblik, analyse og struktur, samt gode IT-kundskaber.

  • Personlige kompetencer:
  • Som person besidder du et højt drive, stor selvstændighed, samt en proaktiv indstilling, ligesom du evner at se muligheder, og kan udtrykke dig præcist i skrift og tale.
  • Du kan etablere og formidle overblik og beslutningskraft i projekterne.
  • Du tager 100% ejerskab på opgaverne, du er ærlig og står ved dine holdninger, men du er også rummelig og du evner at engagere andre.

  • Virksomheden tilbyder:

    Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk og velrenommeret virksomhed, hvor du får stor indflydelse på din hverdag. Du vil blive grundigt introduceret i ARKITEKTGRUPPEN’s forretning. Lønpakken indebærer fast løn, bil og pension. Der er optimale muligheder for udvikling i et arbejdsmiljø, hvor åbenhed, arbejdsglæde og humor vægtes højt.





    Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jørgen Ole Jensen på 60 17 17 07 joj@erhr.dk







    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her