Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingschef i Finansministeriets departement

Afdelingschefen får det overordnede ansvar for opgaver vedrørende statens finanser, herunder finanslov og statsfinanser, tværgående udgiftspolitik og -analyser samt ansvar for budgetlov. 

Om stillingen
Afdelingschefen får en væsentlig rolle i at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik.
 
Med det overordnede ansvar for opgaver vedrørende statens finanser bliver afdelingschefen ansvarlig for at drive arbejdet med de tværgående udgiftspolitiske analyser, den samlede udgiftspolitiske koordination og udarbejdelsen af regeringens finanslovforslag.
Central står bl.a. ansvaret for den samlede koordination af sager til STG og ØU. 
 
Afdelingschefen bliver ligeledes en central part i at understøtte de politiske forhandlingsprocesser omkring finanslov og andre større, tværgående forløb og i at sikre, at de politiske aftaler realiseres. 
 
Afdelingschefen får personaleansvar for fem kontorchefer. Idet Finansministeriet opererer med flydende afdelingschefprincip, vil der være tæt samarbejde omkring de faglige opgaver med departementets øvrige afdelingschefer. 
 

Kompetencer
Vi søger en afdelingschef, der har: 
 
• Ledelsesmæssig erfaring og veludviklede ledelseskompetencer, herunder evner til at inspirere til nytænkning og til at sætte mål, retning og kommunikere klart herom
• Dokumenteret erfaring med politiske beslutningsprocesser fra et departement og med samarbejde på højt niveau 
• En tilgang kendetegnet ved lydhørhed såvel som integritet, personligt engagement og gennemslagskraft 
• Dømme- og beslutningskraft til med sikker hånd at styre processer og prioritere opgaver i en travl hverdag 
• Indsigt i udgiftspolitisk koordination og offentlige finanser vil være en fordel 
• Lyst til at arbejde med personligt og strategisk lederskab  
• Et skarpt blik for processer og deadlines  

Hvad tilbyder vi?
Du bliver del af en af Finansministeriets øverste ledelse, hvor du med et stort ledelsesrum får mulighed for at agere med strategisk udsyn, skabe resultater og sætte dit eget præg på opgaveløsningen.   
 
En del af vores vision er at udvikle fremtidens topledere, og stillingen udgør en unik platform for at videreudvikle en stærk og helstøbt lederprofil. 

Om os
Departementet består af ca. 240 medarbejdere og ledes af departementschefen og 7 afdelingschefer.
 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret i lønramme 39. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 3.
Stillingen ønskes fortrinsvist besat på åremål på overenskomstvilkår. 
 
Det er en forudsætning for ansættelse, at der kan ske sikkerhedsgodkendelse. 

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til departementschef Martin Præstegaard på telefon 33 92 40 07. 

Ansøgning
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag indsendes via statens e-rekrutteringssystem senest 18. februar.  
 
Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Dronningen. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her