Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingschef til Procesafdelingen i Samn Forsyning

Er du strategisk skarp og holder fokus på processen og resultaterne? Brænder du for at lede dygtige medarbejdere og derigennem bidrage til realisering af strategien? Vil du være frontløber på innovative forandringer? Og vil du være en del af en meningsfyldt branche, hvor du skaber stor værdi samfundsmæssigt? Så er du helt sikkert vores nye kollega!

Samn Forsyning leverer drikkevand af høj kvalitet samt afleder og renser spildevandet i et område med kraftig byudvikling i en tid med voksende klimaudfordringer. Alt imens vi hele tiden har fokus på fortsat at optimere vores ydelser og drift – både fagligt og økonomisk.

Du bliver afdelingschef for Procesafdelingen, der servicerer og styrker hele organisationen gennem en stor kontaktflade til de øvrige 100 medarbejdere. I et konstruktivt samarbejde, arbejder vi alle for at understøtte vores fælles ambition om fortsat at være Best in Class.

Som afdelingschef for Procesafdelingen får du en bred og spændende opgaveportefølje, der typisk er rettet ind i virksomheden. Dine kunder og interessenter er derfor primært kollegaer og virksomhedens øvrige afdelinger. Procesafdelingen består af syv dygtige og engagerede medarbejdere, som er delt i to teams – et teknisk team og et procesteam, og de har alle en baggrund som enten ingeniør, maskinmester eller cand.merc..

Det tekniske team står for renovering og nyanlæg på vores procesanlæg inden for vand og spildevand. Fra tilstandsvurdering, planlægning, strategi og budget, projektering, udbud og udførelse frem til intern overdragelse til driften. Procesteamet har fokus på ledelsessystem, overvågning af virksomhedens performance og lovmedholdelse, samt ikke mindst overvågning af de biologiske og kemiske processer på vores renseanlæg.

Med dine to stærke teams i ryggen, bliver du den drivende kraft bag virksomhedens energistrategi og udarbejdelse af strukturplan for vores procesanlæg, der på hver sin vis har et direkte aftryk på investeringerne mange år ud i fremtiden. Du bliver ansvarlig for dataindsamling og -anvendelse i forhold til vores drift, samtidigt med at du anvender dem strategisk og følger den teknologiske udvikling. Derudover er du ansvarlig for vores ISO14001:2015 certificering, således at vores ledelsessystem hele tiden optimeres og anvendes så smart og udviklende som muligt. Og så selvfølgelig din vigtigste opgave; at sikre vores mest værdifulde ressource – nemlig vores medarbejdere. Det indebærer høj trivsel, sparring så du får bragt dine medarbejdere i spil samt løbende faglig og personlig udvikling.

Du refererer til vores administrerende direktør og bliver en del af et stærkt og velfungerende chefteam, hvor vi løfter i fællesskab. Det betyder, at du har stor indflydelse på retningen og mulighederne samt at skabe konstruktive løsninger og åbninger - både på det strategiske niveau og i forhold til de konkrete projekter.

Hvordan er vores nye afdelingschef?

Du har teknisk baggrund, som giver dig en grundlæggende forståelse af kompleksiteten ved procesanlæg – at det er en kombination af maskineri og biologi. Om du har oparbejdet erfaring fra en anden forsyning, industrien, rådgiverbranchen eller des lige, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har procesforståelse og kan tænke i de strategiske baner med fokus på resultater. Du er en erfaren leder, der er skarp til økonomistyring, projektledelse og ikke mindst personaleledelse.

Din ledelsesstil er kendetegnet ved, at du lytter og involverer andre i dine beslutninger, der træffes på et oplyst grundlag. Du arbejder ud fra et strategisk og langsigtet grundlag, men accepterer ændrede vilkår og erkender nødvendigheden af løbende prioritering uden at miste fokus på planlægning og koordinering. Derudover har du lyst til at bidrage til et stærkt chefteam, hvor helheden er vigtigere end egne interesser. Og så bidrager du til et uformelt og behageligt arbejdsmiljø med din humor, nærvær, nysgerrighed og empatiske tilgang. Kommunikativt er du stærk – både skrifteligt og mundtligt – således at det medvirker til overblik, motivation og resultater.

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?

Samn Forsyning er en dynamisk organisation, som er kendetegnet ved at have en flad struktur og god omgangstone. Samarbejdet foregår i et tillidsfuldt, humørfyldt og frit miljø, hvor den enkeltes evne til at tage ansvar og til at samarbejde på tværs vægtes højt. Vi går op i målrettet IT-anvendelse, forstået som fokus på at udvikle og forbedre systematisk og værdiskabende brug af data.

Vi har det sjovt på arbejde – vi elsker de faglige udfordringer – og at skabe gode løsninger for vores kunder.

Lønpakken matcher dine kvalifikationer og indeholder pensions- og sundhedsordning, betalt frokostpause, frokost- og frugtordning, resultatløn, feriefridage, mediepakke, mv. Det daglige arbejdssted er Samn Forsyning ApS, Alrøvej 11, 8700 Horsens.

Klar til nye udfordringer?

Konsulentvirksomheden Mindbiz medvirker i rekrutteringen, og du bedes sende din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Der er ansøgningsfrist d. 24. februar 2021. Vi kalder løbende ind til samtale, og inden en eventuel anden samtale bliver du bedt om at udfylde en personprofil og en kognitiv test.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Ole Texel, administrerende direktør hos Samn Forsyning: otj@samn.dk
  • Niels Sparre, Mindbiz på: +45 4071 1400 / ns@mindbiz.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.