Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsjordemoder Herning

Hospitalsenheden Vest – Afdelingsjordemoder/klinisk jordemodersupervisor
Fødegangen Herning
 
 
Har du lyst til at blive en del af vores afdelingsjordemoderteam?
 
Vi tilbyder en fast stilling som afdelingsjordemoder/klinisk jordemoder supervisor pr. 1/4 2018, fuld tid.
 
 
Dig som afdelingsjordemoder
Du er fagligt stærk og evner at indgå i udviklende sparring med både læger og jordemødre. Du møder ind med godt humør, og går forrest i forhold til at fastholde en god stemning selv i travle situationer.
Du er faglig supervisor, når der er behov for det, og du indgår på stuen sammen med jordemoder og læge, når forløbet er patologisk. Som afdelingsjordemoder er du en del af et engageret obstetrisk team, som alle arbejder for at styrke og udvikle kvaliteten indenfor obstetrikken. Du er dedikeret i forhold til at arbejde for flere gode vaginale fødsler, og du går forrest i forhold til afdelingens mange faglige projekter (færre fødselslæsioner, fremtidens fødemiljø, fælles beslutningstagen mv). Sammen med vagthavende obstetriker leder du den obstetriske morgenkonference med fokus på dagens fødsler.
 
Lidt om os
Vi er en handlekraftig og ambitiøs obstetrisk afdeling, som tør gå nye veje, og som hele tiden arbejder på at styrke vores kvalitet. Vi er en åben organisation med ”højt til loftet” og fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi trives bedst med en uformel tone og et godt humør. Nøgleord er selvstændigt ansvar, fleksibilitet og sammenhæng/koordinering. Et tæt tværfagligt samarbejde er udgangspunktet for, at vi kan levere høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder.
 
Lige nu på vej mod nyt hospital i Gødstrup, hvor vi er stærkt optaget af at skabe de mest optimale rammer for vores familier. I 2020 samles vores to fødeafdelinger (Herning og Holstebro) i ”familieklyngen” på Gødstrup, en vildt spændende proces at være en del af. Vi arbejder lige nu på at optimere de fysiske rammer med fremtidens fødemiljø og interaktive barselstuer, og på at skabe de allerbedste organisatoriske rammer.
 
Vi tror på, at sammenhængende forløb med ”kendthed” giver trygge og bedre forløb og højere kvalitet. Og derfor har vi 10 kendte jordemoderteams.
Vi tror også på, at fleksibilitet er en nødvendighed indenfor obstetrik, fordi fødsler ofte kommer i peaks. De fleste jordemødre arbejder derfor både på føde- og barselsgang, således at vi kan hjælpe hinanden i travle situationer. Det er vigtigt for os, at vi altid er der, hvor vores patienter har mest brug for os.
 
Alle elektive sectioforløb samles på vores studieafsnit, hvor sygepleje, læge og jordemoderstuderende sammen passer familierne med tæt støtte af kompetente vejledere.
 
Hospitalsenheden Vest har ca. 3200 fødsler, og vi har et stærkt stigende fødselstal.  Der er et tæt samarbejde mellem vores to matrikler og mellem de forskellige afsnit både ledelsesmæssigt og fagligt, jordemoder- sygeplejersker, SOSA og læger. Vores neonatal afdeling varetager behandling af nyfødte > 28 uge. Som afdelingsjordemødre dækker I også 2 dagvagter i Holstebro pr. uge.
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Du kommer til at arbejde i et team af i alt 6 afdelingsjordemødre, alle på fuld tid. En er også ansat som flyttekoordinator i perioden omkring flytning på Gødstrup. I lægger selv jeres vagtskema/planlægger ferie. Du arbejder udelukkende i døgnvagter med tilstedeværelse, og derudover skiftes I til at dække 2 dagvagter i Holstebro pr. uge. Der er supervision i afdelingsjordemodergruppen 4 gange om året.
 
Stillings og funktionsbeskrivelse
 
Personprofil
Vi forventer, at du

  • Er en dygtig kliniker med stor handlekompetence (bred klinisk baggrund > 5 år)
  • Har stor evne til at analysere, reflektere og handle på komplekse kliniske problemer
  • Altid bidrager med godt humør og engagement
  • Evner at give faglig supervision og vejledning med en værdsættende tilgang.
  • Har fagligt udsyn og aktivt viser, at du ønsker at præge vores fagområde
  • Har stort overblik, og evner at koordinere bredt
  • Arbejder for flest mulige gode vaginale fødsler
  • Påtager dig særligt ansvar i forhold til implementering af nye tiltag, samt kompetenceudvikling af kollegaer   
 
 
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte chefjordemoder Ann Fogsgaard på tlf. telefon 30351032.
 
Ansættelse fra 1/4 2018 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
 
Ansøgningsfrist:  19/2- 2018.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 26/2-2018











 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her