Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge i intern medicin: geriatri til Medicinsk Afdeling, Hospitalsenhed Midt

To stilling som afdelingslæge i intern medicin ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afsnit 2, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse den 1. september 2021 eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om stillingen
Afdelingslægen skal sammen med afdelingens øvrige geriatriske speciallæger varetage driften af de geriatriske funktioner i henhold til funktionsbeskrivelsen, samt de funktioner som
generelt følger af ansættelse som speciallæge ved Medicinsk Afdeling.

Kvalifikationer og kompetencer:
Stillingen ønskes besat med en speciallæge med bred interesse i intern medicin: geriatri. Endvidere kvalificeret i henhold til opfyldelse af funktionsbeskrivelsen.

Afdelingen prioriterer undervisning og uddannelse højt. Det er derfor en fordel, hvis ansøger har erfaring med vejledning af yngre læger i videreuddannelse og dokumenteret pædagogisk erfaring.

Herudover ønsker vi en kollega med:
  • gode personlige egenskaber, herunder et godt humør
  • et betydeligt fagligt engagement
  • stor arbejdskapacitet
  • fleksibilitet og gode samarbejdsevner samt evne og lyst til tværfagligt teamarbejde
  • et ønske om fortsat uddannelse og udvikling til gavn for patienter
Vagtforhold
Ansøger forventes at deltage i tjeneste på akutafdelingen, aktuelt om aftenen fra kl. 15.00-
20.00 på hverdage og kl. 08.00-16.00 i weekenden hvor der desuden også er funktion i de medicinske sengeafdelinger, delt mellem afdelingens speciallæger. Deltager desuden evt. i intern medicinsk speciallægevagt på tjenestestedet med deltagelse af speciallæger fra Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling, der dels modtager uselekterede interne medicinske patienter, dels varetager en række grenspecialiserede funktioner, herunder geriatri, gastroenterologi, lungemedicin, nefrologi, endokrinologi, infektionsmedicin og
dermatologi.

Medicinsk Afdeling er placeret både i Viborg og i Skive. Der er 50 sengepladser i Viborg. Medicinsk Afdeling er præget af stor aktivitet og fagligt engagement. Afdelingen er udpeget til at oppebære akutfunktion og varetager uddannelse af yngre læger på alle niveauer.

Der er stor ambulant aktivitet knyttet til afdelingen som overvejende ligger i Viborg, men indenfor lungemedicin og endokrinologi også med funktion i Skive.

Der var i 2020 4.780 indlæggelser og 37.976 ambulante besøg.

Geriatrien råder over et antal senge på Medicinsk Afsnit 2, som også har lungemedicinske senge samt bredt intern medicin. I tilknytning til sengeafsnittet findes også Klinik for Ældresygdomme. Den geriatriske funktion betjener et befolkningsgrundlag på ca. 140.000 indbyggere.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Henning Danielsen, tlf. 7844 7010

Din ansøgning
Ansøgningen med dokumentation for uddannelse, specialeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland, skal være os i hænde senest den 11. april 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 27. april 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.