Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Ortopædkirurgisk afdeling, Esbjerg/Grindsted, søger en afdelingslæge pr. 01.11.2020 eller efter aftale. Funktionsområdet er indenfor hoftekirurgi.

Vi søger:
En afdelingslæge med erfaring indenfor den almene og specialiseret hoftekirurgi.

Vagtforhold efter nærmere aftale. Det forventes, at du deltager på normal vis i bagvagtsfunktionen i afdelingen, men med hovedbeskæftigelse indenfor hoftekirurgi.

Stillingen er velegnet til en nyuddannet speciallæge i ortopædkirurgi, men kendskab til alloplastik-kirurgi er en fordel.

Vi forventer, at du kan deltage i og tage ansvar for:

  • Ortopædkirurgisk stuegang, ambulatoriefunktion, behandlingsindikationer og behandlinger indenfor hoftekirurgi.
  • Vi forventer, at du selvstændigt kan foretage almene samt lettere specialiserede undersøgelser.
  • Herudover forventer vi, at du har erfaring med almen traumatologi og kan udføre almene traumatologiske indgreb.
  • Læge- og studenterundervisning på forskellige niveauer samt undervisning af andre personalegrupper.
  • Afdelingens almindelige kliniske arbejde, uddannelse og udviklingsopgaver med fokus på kvalitetssikring og udvikling indenfor hoftekirurgi.

Vi tilbyder:
Du får mulighed for at indgå i afdelingens hofteteam.

Afdelingen udfører alle typer operationer af subspecialiseret hoftekirurgi, der ligger indenfor specialeplanen herunder revisionskirurgi.

Vi tilbyder oplæring indenfor disse områder i det omfang, du har behov herfor.

Lidt om afdelingen:
Afdelingen er en bred-baseret specialafdeling med traumatologisk funktion. Derudover er der funktion indenfor revisionskirurgi af knæ- og hoftealloplastikker, skulder-/albuekirurgi på regionsfunktion, håndkirurgi, fod-/ankelkirurgi, artroskopisk kirurgi og infektions- og amputationskirurgi.

Hoftesektionen er placeret både i Esbjerg og Grindsted.

Afdelingen er normeret med ledende overlæge, 12 overlæger, 7 afdelingslæger, 2 1. reservelæger og 10 reservelæger.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved ledende overlæge Lars Hansen på telefon 79 18 5802.

Ansøgning sker elektronisk.

Motiveret ansøgning, der forholder sig til de syv kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumenterede kvalifikationer indenfor disse, sendes elektronisk. Udfyld skemaet.

Bedømmelse af ansøgere til stillingen finder sted i overensstemmelse med Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Syddanmark.

Ansøgningsfrist: 23. september 2020.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.