Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge søges ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Ved Mave- og Tarmkirurgi er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. juni 2021 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du tilknyttes det kolorektale team og skal deltage i udredning og behandling af patienter med kolorektale lidelser.

Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner inden for det mavetarmkirurgiske område, inklusive de højt specialiserede funktioner, som er organiseret i teams. Herudover varetager afdelingen på hovedfunktionsniveau, et bredt udsnit af generelle kirurgiske lidelser i mave-tarmkanalen samt alle akutte funktioner. Endvidere indgår afdelingen i varetagelsen af Vestdansk Blødningscenter og Traumeteamet. Akut og Traumefunktionen er organiseret i eget Akutte kirurgiske team. Modtagelsen af de akutte kirurgiske patienter håndteres primært i regi af den Fælles Akutafdeling.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kirurgi og også gerne med et afsluttet kolo-rektal fellow forløb. Der ønskes en tilknytning til det minimale-invasive kolorektale team, hvor ansøger i samarbejde med de øvrige speciallæger skal varetage behandling af bl.a rektumcancer og således gerne må dokumentere interesse og erfaring med både laparoskopisk- og robotkirurgi, såvel som den endoskopiske kirurgi. Du skal tillige indgå i det etablerede samarbejde med afdeling for Kvindesygdomme vedrørende endometriosekirurgi.

Afdelingen har en stor forskningsaktivitet, som ledes af afdelingens tre professorer. Der vil således være gode muligheder for forskning.

Vagtfunktionen vil på ansættelsestidspunktet være 10-12 skiftet tilstedeværelsesvagt, med to-holdsdrift på hverdage og 1-holdsdrift på lørdage-søndage og helligdage. Herudover er der en 10-12 skiftet dagtjeneste 09.00-15.00 lørdage-søndage samt helligdage.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema udfyldes som en del af ansøgningsprocessen.

Læs mere om stillingen og funktionsbeskrivelsen her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, dr. med. Lone S. Jensen på 4013 2224 eller på lonsusje@rm.dk.

Ansøgningen samt relevante bilag skal være modtaget senest den 19. april 2021.

Ansættelsessamtale stiles mod afholdelse i uge 17, 2021.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.