Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge til Ambulatorium for børn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

En stilling som afdelingslæge er ledig ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center med funktion ved Ambulatorium for børn, B393. Ambulatoriet har til huse på centrets matrikel i Hillerød.



Jobbet Ambulatoriet for børn udreder og behandler børn i alderen 8-13 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi.

Ambulatorium for børn, B393 modtager børn alderen 8-13 år og deres familier til udredning og behandling for såvel almene som komplekse psykiatriske problemstillinger. Med afsæt i en tværfagligt forankret indsats og med fokus på udviklingen af tværsektoriel sammenhæng er det afsnittets mål at yde patientforløb af høj kvalitet. Afsnittet har hovedfunktion for aldersgruppen og Nordsjælland som primært optageområde. Afsnittes speciallæger varetager liaison-funktion til Pædiatrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.

Afsnittet ledes af afsnitsledende overlæge og afdelingssygeplejerske i fællesskab. Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.

Afsnittets medarbejderstab omfatter speciallæger, læger under uddannelse, specialpsykolog, psykologer, herunder psykologer under uddannelse til specialpsykolog, ambulatoriesygeplejersker, socialrådgiver og lægesekretærer.



Vi tilbyder En spændende stilling på et center præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.

I ambulatorierne arbejder vi aktivt med forbedringskultur. Værdier som medinddragelse, tillid og gennemsigtighed hyldes. Afsnittene arbejder med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø.



Vi forventer En kollega, som ved siden af fagligt engagement og relevante kvalifikationer, besidder gode samarbejdsevner og interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri.

Vi søger desuden en speciallæge med erfaring og interesse for psykoterapi og vejledning af kolleger.

Formelle kvalifikationer:

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, eventuelt speciallæge i pædiatri eller almen medicin.



Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer og ønskes besat 1. september 2020 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer mm. sendes elektronisk. Følg linket i dette opslag.



Ansøgningsprocedure Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer m.m. sendes elektronisk via linket i opslaget.

Ansøgningsfrist: søndag den 5. juli 2020.

Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart herefter.



Yderligere oplysninger Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte klinikchef Nina Staal, nina.staal@regionh.dk eller afsnitsledende overlæge Eline Levin på mail: eline.levin@regionh.dk eller tlf. 3864 6562.

Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.buc-regionh.dk



Om Centret Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af to afdelinger: Afdeling for ambulant behandling og Afdeling for døgnbehandling. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Der lægges vægt på forskning og kvalitetsudvikling.



Arbejdsgiver

Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.