Afdelingslæge til Anæstesi- og Operationsklinikken

Juliane Marie Centret  
 
Ved Rigshospitalet, det anæstesiologiske speciale Juliane Marie Centret, er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse per 1. maj 2018. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi, der har erfaring med og interesse for anlæggelse og håndtering af permanente intravenøse adgange og anæstesi til børn, gynækologiske- og obstetriske patienter. Erfaring med pædiatri og smertebehandling af børn vil ligeledes være en fordel.  
 
Anæstesi- og Operationsklinikkens funktioner  
Anæstesiklinikken 4013 varetager den anæstesiologiske funktion på områderne gynækologi, obstetrik, børnekirurgi og børnemedicin i Juliane Marie centret. Desuden ydes anæstesiservice til de onkologiske/hæmatologiske afdelinger i Finsen Centret i forbindelse med diagnostik og behandling, der kræver anæstesiologisk service – herunder bl.a. anlæggelse af diverse centrale venekatetre (ca. 1100 pr år). Til klinikken er knyttet et opvågningsafsnit med ca. 9000 indlæggelser årligt. Klinikken driver desuden en børnesmerteenhed (med 2600 smertetilsyn) såvel som servicerer palliationsenheden for børn og unge. Årligt gives der ca. 10.300 anæstesier, fordelt på ca. 4500 børneanæstesier, 3500 anæstesier til gynækologiske indgreb, 1600 anæstesier til obstetriske patienter og ca. 700 anæstesier til onkologisk gynækologi.  
 
Anæstesi- og Operationsklinikkens ledelse  
I Anæstesi- og Operationsklinikkens ledelse indgår klinikchefen og afdelingens to oversygeplejersker.  
 
Undervisning  
Anæstesi- og Operationsklinikken har undervisningsforpligtigelse for læger i anæstesiologisk speciallægeuddannelse og sygeplejersker under uddannelse i anæstesispecialet. Desuden deltager afdelingen i undervisning af studenter på klinikophold. Klinikken er en meget aktiv uddannelsesklinik med en lang række nationale og internationale undervisningsaktiviteter, som også er en vigtig del af klinikkens opgaver. Nævnes kan EPALS (European Paediatric Advanced Life Support), det nordiske fellowship i børneanæstesiologi, det nordiske fellowship i obstetrisk anæstesiologi og den nordiske specialuddannelse i børneanæstesi for anæstesisygeplejrsker. Klinikken arrangerer og deltager i afviklingen af adskillige konferencer indenfor især smerter, børneanæstesiologi og obstetrisk anæstesiologi.  
 
Afdelingslægen skal sammen med de øvrige speciallæger deltage i den kliniske speciallægeuddannelse af de lægekursister, der på rotationsbasis er tilknyttet afsnittet, samt deltage i den kliniske og teoretiske undervisning af sygeplejersker, der deltager i den 2-årige uddannelse af anæstesisygeplejersker. Det forventes ligeledes, at afdelingslægen deltager i klinikkens øvrige undervisningsaktiviteter. Afdelingslægen vil en del af tiden være tilknyttet klinikkens børnesmerteenhed.  
 
Rigshospitalet vil som uddannelses- og forskningshospital lægge vægt på, at ansøgeren ønsker at benytte ansættelsen som led i sin videreuddannelse. Der lægges også vægt på, at afdelingslægen initierer og deltager i forskningsopgaver specielt indenfor afdelingens interesseområder.  
 
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstaden og Yngre Læger.  
 
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos klinikchef Torsten Lauritsen på tlf.: 3545 8750.  
 
Ansøgningsfrist: Torsdag den 1. marts 2018.  
 
Ansøgning samt kopi af speciallægeautorisation sendes online via linket.  
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:25. februar 2018

Afdelingslæge til Anæstesi- og Operationsklinikken, Abdominalcentret.

Anæstesi- og Operationsklinikken

København
Er en udfordrende, fagligt inspirerende og travl klinisk hverdag noget for dig og vil du være en del af en højspecialiseret enhed med kolleger med høj faglighed og engagement, uddannelse i højsædet og mulighed for involvering i forskning, så har vi ...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:7. marts 2018

Introduktionsstilling til medicinsk gastroenterologi/hepatologi på Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital

Abdominalcenter K

København
Introduktionsstilling til medicinsk gastroenterologi hepatologi på Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital. To stillinger som reservelæge ved Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. maj og pr 1. juli 2018 eller snarest ...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:7. marts 2018

Reservelæge til intern medicin/medicinsk gastroenterologi/hepatologi på Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital

Abdominalcenter K

København
Reservelæge til intern medicin medicinsk gastroenterologi hepatologi på Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital. En stilling som reservelæge ved Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2018 eller snarest muligt dere...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Ved Thoraxkirurgisk Klinik RT, Hjertecentret, Rigshospitalet er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse snarest

Thoraxkirurgisk Klinik

København
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i thoraxkirurgi med en bred uddannelse inden for lunge- og hjertekirurgi. Den pågældende vil primært blive tilknyttet klinikkens hjertekirurgiske sektion. Der ønskes en videnskabeligt aktiv speciallæge i th...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Ph.d. Stipendiat ved Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København

København
Projektet Bipolar lidelse er en alvorlig psykisk lidelse med en forekomst på 1-2 med hyppige depressive og maniske episoder og høj arvelighed. Op til halvdelen af første-generations slægtninge til patienter med bipolar lidelse vil udvikle en psykisk...