Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge til Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge


Ved Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge er en stilling som afdelingslæge ledig 01.05.18 eller efter aftale.

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital her

Stillingen

Vi søger en afdelingslæge med bred interesse for radiologi, herunder akut radiologi. SUH, Køge er et stort akutsygehus med patientindtag via Akutafdeling. Der er desuden akutfunktion på de medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske afdelinger.

Vi har et stort og bredt patientgrundlag, og du vil indgå i samarbejdet omkring de mange forskellige typer undersøgelser, vi foretager på afdelingen.

Der vil være mulighed for en delestilling med matriklen i Roskilde.

Vi tilbyder

Et afvekslende og udfordrende job i en organisation i stor vækst

Engagerede og dygtige kolleger

Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsrelationer

Kvalifikationer

Du skal være speciallæge i radiologi.

Der vil blive lagt vægt på at du har gode faglige og personlige kompetencer og lyst til at udvikle dig fagligt. Gode kvalifikationer inden for CT, UL og konventionel radiologi er en forudsætning.

Vi tilbyder deltagelse i relevante faglige kurser og frihed til eventuelle fokuserede ophold, hvis det ønskes. Plan for udvikling eller opkvalificering inden for specielt interesseområde kan aftales.

Billeddiagnostisk Afdeling

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital er beliggende i både Køge og Roskilde med fælles afdelingsledelse. Den, der ansættes i stillingen vil være ansat ved begge matrikler, men med hovedarbejdssted i Køge.

Afdelingen råder over moderne udstyr inden for alle modaliteter. Vi har fælles RIS/PACS system og talegenkendelse.

Vi er en stab af yngre, fagligt dygtige og engagerede radiologer, som er gode til at opsøge og anvende ny viden. P.t. er vi i alt 20 speciallæger, ligeligt fordelt på de to matrikler. Desuden har vi i alt seks læger i uddannelsesstillinger på flere niveauer.

Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med tilknyttet professor.

Ansættelsesvilkår

Alle speciallæger tilbydes hjemmeopkobling og der kan tilbydes fleksible løsninger mht. arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage.

Der er tilknyttet en rådighedsvagt, som p.t. er 8-skiftet.

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her