Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge til Center for Rusmiddelbehandling København

Københavns Kommunes Center for Rusmiddelbehandling søger en afdelingslæge den 1. november 2020, eller snarest derefter, til vagtfri stilling 32-37 timer per uge.

Om os
Center for Rusmiddelbehandling København er placeret rundt omkring i København med afdelinger for opioidsubstitutionsbehandling, alkohol- og stofbehandling, heroinbehandling, familieorienteret rusmiddelbehandling, dagbehandling samt udgående og fremskudt behandling. 

Vi er en lægegruppe på knap 20 læger i alt, de fleste er speciallæger i almen medicin ansat som afdelingslæger. Vi er opdelt i lokale teams, men mødes alle sammen fast hver anden uge til lægekonferencer.

Den lægefaglige ledelse varetages af vores tre overlæger, hvor den kliniske overlæge står for introduktion og løbende supervision på lægemøder og ved telefonisk bagvagtsfunktion.

Vi har en omfattende og praksisnær instrukssamling for den lægelige behandling. 

Vores patientgruppe er meget bred og dækker f.eks. både de mest udsatte mennesker med bl.a. heroinmisbrug og stort behov for en koordineret tværfaglig indsats, smertepatienter som har udviklet misbrug af smertemedicin, og unge som henvender sig med misbrug af f.eks. oxycodon.

Patienterne møder fysisk i enhederne til udlevering af medicin og til diverse behandlingsmæssige samtaler, kurser i overdosisbehandling, gruppebehandlinger og brugermøder. Der er således god mulighed for at etablere både relation og kontinuitet i behandlingen. 

Om dig
Du forventes ikke at have specifik erfaring med rusmiddelbehandling, men vi forventer, at du er speciallæge indenfor et relevant speciale (almen medicin, psykiatri, samfundsmedicin eller beslægtede specialer), har lyst til at arbejde i et tværprofessionelt miljø og er indstillet på at bidrage konstruktivt med dine kompetencer til fordel for både patienter og arbejdsmiljø, at du er teamplayer med overblik og i stand til at arbejde systematisk med fokus på den lægelige opgave og møde patienterne med respekt, rummelighed og anerkendelse. 

De lægelige opgaver
Den lægelige behandling er beskrevet i “Sundhedsstyrelsens Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, 2017”.

Vi varetager udredning, diagnosticering og behandling af misbrugstilstande, primært abstinens- og substitutionsbehandling ved opioidmisbrug og -afhængighed, varetager hepatitis- og hiv-profylakse og screening, samt udredning og behandling af psykiatriske og somatiske lidelser og følgesygdomme, ofte i samarbejde med egen læge, hospitaler og regionens psykiatri. Vi har f.eks. et meget tæt samarbejde med de infektionsmedicinske ambulatorier om hepatitisbehandling. 

Hvad tilbyder vi
Lægegruppen er opdelt i geografiske teams, hvor du vil blive en del af vores store lægeteam på Vesterbro, konkret Vigerslev Allé.

Substitutionsenheden Vigerslev Allé tilbyder psykosocial og lægelig rusmiddelbehandling til mennesker med opioidmisbrug og -afhængighed, og har tilknyttet yderligere tre tilbud: den familieorienterede rusmiddelbehandling, et læge-ambulatorium for patienter, som ikke længere har behov for social rusmiddelbehandling samt fremskudt rusmiddelbehandling med opsøgende funktion i stofmiljøet på Vesterbro. Du skal være indstillet på at kunne indgå i lægelige behandlingsopgaver i relation til alle tilbuddene i større eller mindre grad.

Du vil få eget konsultationsrum, fire erfarne, engagerede og hjælpsomme lægekolleger i det daglige, et brugervenligt IT-system og et tæt samarbejde med sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, socialrådgivere og den lokale leder, foruden mange kontaktflader udenfor enheden og over sektorgrænsen til bl.a. regionen og almen praksis.

Vores tilgang til arbejdet er præget af engagement, faglighed og humor.

Der er mulighed for at søge midler til deltagelse i relevante kurser og konferencer og lønnen følger niveauet for Yngre Læger og Danske Regioner.

Vi uddyber meget gerne ved en telefonsamtale, og du er velkommen til at ringe for yderligere oplysninger til klinisk overlæge Lene Caspersen på 2156 9202 eller til enhedsleder Jannie Grandt Thomsen på 2041 9629.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 21. oktober 2020
Samtaler afholdes den 26. oktober 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.