Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge til mammadiagnostik, Radiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

I Mamma-radiologisk team er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.  
 
Vi arbejder med en bred vifte af undersøgelser indenfor mammadiagnostik; konventionel mammadiagnostik med mammografi og ultralydsskanning, tomosyntese, flere interventionelle procedurer samt mammografiscreening. Vi arbejder tæt sammen i teamet på tværs af faggrupper for at opnå den bedst mulige diagnostik. 
 
Vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde i det integrerede diagnostiske system, med daglig kontakt med lægerne fra Brystkirurgisk afdeling, Patologiafdelingen og Onkologisk afdeling. Der afholdes 2 multidisciplinære konferencer dagligt. Alle mamma-teamets læger deltager i supervision og uddannelse af yngre læger i uddannelsesstillinger.  
 
Vi er et velfungerende team kollegialt og socialt, med stærk fokus på "den gode arbejdsplads", på den faglige kvalitet og på kompetenceudvikling. Faglig sparring er en naturlig del af arbejdet. Der er ugentlig case-gennemgang og på teamets undervisningsprogram er blandt andet gennemgang af relevant litteratur og fælles undervisning med lægerne fra brystkirurgisk, onkologisk og patologisk afdeling. 
 
Herlev og Gentofte Hospital er centralt placeret i Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Vi dækker nu næsten alle kliniske specialer på højt specialiserings-niveau.  
 
Radiologisk afdelings høje faglige niveau og engagement sikrer billeddiagnostik af høj kvalitet til understøttelse af vore kliniske samarbejdspartneres beslutningsprocesser og gode patientforløb. På Herlev-matriklen varetager vi klinisk mamma-diagnostik og mammografiscreening for halvdelen af Region Hovedstadens kvinder i målgruppen. 
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i Radiologi med interesse for mamma-radiologi.  
 
Stillingen er som udgangspunkt vagtfri og med funktion på afdelingens Herlev-matrikel. 
 
Supplerende oplysninger kan indhentes hos teamoverlæge Anna-Jane Burchardt, tlf. 38 68 25 59 eller ledende overlæge Michel Nèmery, tlf. 38 68 32 08. 
 
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.   
 
Ansættelsen vil finde sted i henhold til de mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger indgåede overenskomster for afdelingslæger.  
 
Herlev og Gentofte Hospital er røgfrit både indendørs og udendørs. 
 
Ansøgningsfristen er d. 9.februar 2018 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt d. 23.februar 2018.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her